Obamas droner: Har præsidenten ret til at dræbe?

Mens danske politikere inklusive statsministeren korser sig over Søren Pinds udtalelser om Obamas “snigmord”, vokser kritikken af præsidentens droner hjemme i USA. Selv blandt demokrater taler man om “drab” på individer. Uden rettergang og på uholdbart juridisk grundlag, siger kritikerne. Men risikerer præsidenten andet end sit bløde image ved at fastholde droneangrebene?

“Jeg følte mig afkoblet fra menneskeheden i næsten en uge.”

Sådan beskriver tidligere drone-pilot Brandon Bryant sig selv efter første gang, han havde dræbt et andet menneske gennem et af USAs Predators – et fjernstyret, ubemandet fly, populært kaldet drone.

Han sad langt væk i en lille container i Nevadas ørken og fangede med laser det mål, der skulle udryddes. To mænd døde øjeblikkeligt. Han så det selv og sad i en rum tid efter og fulgte en tredje mand skrige af smerte – uden ben og med blodet fossende ud.

Brandon Bryant var på arbejde i en container i USA, de tre ramte mænd befandt sig tusinder af kilometer væk og havde fået markatet “fjender”.

Hele historien fortalte han til Der Spiegel i december og hans udtalelse illustrerer meget godt, hvad der er i spil, når USA lige nu diskuterer, om det er i orden, at præsident Barack Obama mere end nogen anden præsident før ham satser på denne type krigsførelse.

Der er den juridiske diskussion og den moralske diskussion. Men de hænger sådan set sammen og tegner et dystert perspektiv for folkeretten og for amerikansk ret. Til gengæld bliver de næppe stoppet, så længe krigen mod terror fortsætter.

Mange civile ryger med

Når præsident Obama tidligere har hævdet, at disse droneangreb ikke gik nævneværdigt ud over civile, så afhænger det i høj grad af, hvor mange civile drab, man er villig til at acceptere. Heraf den moralske debat.

The Bureau of Investigative Journalism sammenstykkede sidste år, hvad de kunne finde gennem vidneudsagn og officielle tal og nåede frem til følgende:

Mellem 282 og 535 civile var blevet dræbt af amerikanske droner – herunder 60 børn. Dertil skulle mindst 50 civile være blevet dræbt i efterfølgende angreb, hvor disse var kommet de først ramte til undersætning. Og det var altså i en opgørelse fra sidste år.

I dag skriver amerikanske medier om cirka 2.500 dronedrab i alt, hvoraf 11-17 procent er civile. Det er altså pænt mange uskyldige, der ryger med, når man rammer de terrormistænkte – dem, man helt centralt i den amerikanske administration har besluttet, er til overhængende fare for USA. Dette inkluderede i 2011 også et par angreb, der kostede tre amerikanske statsborgere livet – herunder en kun 16-årig dreng.

Kan USAs præsident give ordre til drab af sine egne statsborgere og samtidig overholde den amerikanske forfatning?
Bredere tolkning af “overhængende trussel”

Debatten om legitimiteten af disse angreb har kørt sideløbende med den moralske, men er blevet intensiveret i denne uge, hvor også ledende skikkelser inden for præsidentens eget parti ser kritisk på hans embedsførelse.

Det pressede Obama til at frembringe et juridisk memorandum, som de mange droneangreb har været baseret på, og som går noget videre i sin legalisering af de udenomsretlige drab, end man hidtil har troet.

Noget af memoet fra det amerikanske justitsministerium, er dukket op i medierne og det slår fast, at målrettede drab kun kan gennemføres, når et angreb på amerikanske interesser er overhængende. Men derefter lister memoet en række omstændigheder op, der strækker begrebet “overhængende”. Mere end rigeligt, vurderer kritikerne.

Memoet baserer sig på en lov, der blev ratificeret efter angrebet 11. september 2001 og som siden har givet den amerikanske præsident – først Bush og nu Obama – lov til at udføre det nødvendige for at hindre nye angreb af den slags. Nøgleordene er “overhængende trussel.”

I memoets resumé, som NBC afslørede, stod:
“Truslen fra Al-Qaeda og dets samarbejdspartnere kræver en bredere opfattelse af overhængende, når man skal bedømme, om en person, som kontinuerligt planlægger terrorangreb, udgør en overhængende trussel.”

Præcist, hvad dette “bredere” dækker over, er stridens kerne, og derfor er der rejst krav om, at offentligheden får del i hele det juridiske grundlag, så dommere, eksperter og politikere kan være med til at diskutere den juridiske holdbarhed.
Som New York Times skriver i en leder, så er der ingen grund til at holde grundlaget tilbage. I hvert fald ikke hvis grundlaget er baseret på jura. Er grundlaget til gengæld baseret på et politisk ræsonnement, står Obama i nøjagtig samme situation som Bush, da det blev afsløret, at præsidenten havde tilladt tortur på fanger i strid med både amerikansk og international lovgivning. Altså med den forskel, at man nu ikke længere fanger og torturerer mistænkte, men blot slår dem ihjel.

Hvornår er drab lig med mord?

Vicerektor Naz Modirzadeh fra Harvard Universitys afdeling for menneskerettigheder og folkeret slog allerede sidste år fast, at i hvert fald drabene på dem, der har forsøgt at hjælpe sårede væk, er klart ulovligt.

“Hvis det ikke sker i en situation af væbnet konflikt, og medmindre situationen falder ned i det meget begrænsede felt af
“overhængende trussel”, så er der tale om en udenomsretlig henrettelse. Vi behøver ikke en gang at gå ind i en diskussion om, hvem der er hvem, eller om folk var der for at hjælpe eller ej. Hvert drab er ulovligt og dermed mord.”

Det er samme konklusion, som danske Søren Pind har fremført og fået ørerne i maskinen for blandt både Venstre-folk og hos statsministeren, der mente, at det var en utidig kritik af en af vores allierede.

Men kritiske spørgsmål bliver også stillet blandt præsidentens egne partifæller i kongressen, som med bekymring ser på præsidentens beføjelser. Obama havde før valget nemlig lovet at tage afstand til Bush og føre præsidentskab som Clinton – i balance med Kongressen.

Som formuleret af en af Demokraternes frontfigurer, Steny Hoyer:
“Sagen fortjener et seriøst blik på, hvordan vi som regering tager beslutninger om at fjerne, dræbe, eliminere eller hvilke ord man vil bruge, ikke blot amerikanske statsborgere, men også andre statsborgere.”
Hoyer tilføjede: “Vi må omhyggeligt revurdere vores politik som nation.”

FN undersøger det internationale grundlag

Udenrigspolitisk er der nemlig også et problem. Angrebene kan meget vel vise sig at være i strid med Folkeretten. Det er kort sagt ulovligt at udføre angrebskrig på fremmed territorium og navnlig Pakistan har ved flere lejligheder protesteret over brugen af droner i deres land.

FN har da også fulgt aktivt med og besluttede for få dage siden at indlede en undersøgelse af angrebenes internationale legitimitet. For som FNs særlige udpegede på området, Ben Emmerson siger:

“Den eksponentielle stigning i anvendelsen af droneteknologi i militær og ikke-militær kontekst udgør en reel udfordring for etableret international ret.”

Med andre ord kan en tilladelse af USAs argumenter lukke op for andre landes brug af samme metoder over for, hvad de selv beslutter er en trussel. Kina over for tibetanere eller Rusland over for tjetjenere.

Samme overvejelse om præcedens havde Obama da også op til det seneste valg, hvor han frygtede for, hvad en republikansk præsident kunne bruge programmet til. Derfor skulle han have bebudet en stramning af godkendelsesprocedurerne, som skulle indføres i tilfælde af, at han tabte valget til republikanerne. Det afslørede New York Times kort efter hans genvalg.
Nu sidder han så stadig ved magten og fortsætter argumenterne i samme spor som sin forgænger: USA er i krig med Al-Qaeda, og i denne krig er målrettede drab på folk, der udgør en trussel mod USA en nødvendighed. Set med det store overblik er antallet af dræbte ved droneangrebene trods alt en brøkdel i forhold til antallet af drabene ved større krigsindsatser. Og man undgår tilmed amerikanske tab i større omfang.

Den politiske legitimitet

Netop den sidste pointe kan ende med at blive Obamas redningskrans i et fjendtligt hav af paragrafryttere. Så længe det sker langt væk, og tabene er forholdsvis begrænsede, kan den politiske legitimitet ende med at vinde over juraen.
Tilbage er den moralske debat, der har plaget USA gennem alle krige i moderne tid og som ikke mindst holdes i live af krigsveteraner i et åbent samfund.

For Brandon Bryant er konsekvensen lige nu, at han i lighed med andre eks-soldater er uden arbejde og har svært ved at tilpasse sig livet igen. Han kæmper med samvittigheden. Navnlig efter det angreb, hvor han sekunder inden eksplosionen så et barn komme rundt om hjørnet.

Beslutningen om at sige stop traf han, da han en dag på vej ind i containeren hørte sig selv sige:
“Nå, hvilken motherfucker skal så dø i dag.”

Hvis du vil videre

Resumeet af det amerikanske justitsministeriums memorandum kan læses her

En detaljeret og yderst veldokumenteret artikel om de konkrete angreb. Hvor de bliver udført, mod hvem og ikke mindst hvor mange. Her kan du eksempelvis se tallene på, hvor mange børn, der er blevet dræbt og hvor. Artiklen er fra sidste år, så tallene er givetvis højere i dag.

Kritisk blog skrevet af tidligere højesteretsdommer i staten New Jersey, nu blandt andet kommentator på Fox News, Andrew Napolitano.

Obama frigiver efter pres hele det juridiske grundlag – det såkaldte memo – fra justitisministeriet, men kun over for udvalgte og ikke i offentligheden

Leder fra New York Times, der kræver åbenhed omkring det juridiske grundlag

Afsløring af, hvordan Obama havde tænkt sig at fjerne samme ret til at bruge droner for en eventuel republikansk afløser i Det Hvide Hus

FNs syn på sagen bliver undersøgt

Mere om den stigende skepsis blandt demokrater her i Huffington Post



Recommend to friends
  • gplus
  • pinterest

About the Author

Paula Larrain

Paula Larrain

Bidt af journalistisk idealisme. Tror efter 25 år i nyhedsbranchen stadig fuldt og fast på, at læserne gerne vil bruge medier til at blive klogere og ikke kun til underholdning. Har tidligere været udenrigsjournalist på Radioavisen og Berlingske Tidende, hvor hun også nåede at være ledende redaktionssekretær, inden hun kom tilbage til DR som vært for TVAvisen. I dag er hun stifter og redaktør af Dit Perspektiv og rejser desuden landet rundt som ordstyrer og foredragsholder

Leave a comment