Fra ukendt militærmand til gådefuld folkehelt

Egyptere dyrker general Sisi som en slags kulfigur. Alle regner med, at han bliver landets næste præsident, men han mangler dog stadig at bevise sine demokratiske intentioner efter måneder med voldelige nedslag på politiske modstandere. Foto: Flickr by Mahmoud Gamal El-Din

Da general Sisi dukkede op på TV sidste år og meddelte, at den islamistiske præsident var afsat, kendte egypterne dårligt nok hans navn. I dag findes hans portrætter på alt fra kaffekrus, lightere og T-shirts til konditorkager. Men hvem er han egentlig, Egyptens gådefulde feltmarskal, som alle forventer bliver landets kommende præsident?

KAIRO

I månedsvis har egypterne ventet på meddelelsen om, at Ahmed Fatah al-Sisi stiller op til det forestående præsidentvalg.

Og i torsdags kom den så endelig – i en kuwaitisk avis, som citerede al-Sisi for at sige, at ”beslutningen er taget, og jeg må bøje mig for folkets krav om at stille op.”

Helt officielt er det dog ikke endnu, for næppe var nyheden ude, før militærets talsmand skrev på Facebook, at der var tale om journalistiske formodninger og fordrejede udtalelser. ”Når beslutningen kommer, vil den blive meddelt direkte til det egyptiske folk, så den ikke kan sættes i tvivl eller misfortolkes,” forlød det.

Så at den kommer, lagde talsmanden vel egentlig ikke skjul på. Og alt andet ville da også være besynderligt, i og med at militæret for længst har givet al-Sisi grønt lys og erklæret ham sin uforbeholdne støtte.

Men hvem er han egentlig, denne 59-årige feltmarskal, som siden eks-præsident Mohamed Morsis fald er blevet dyrket som landets frelser og har opnået nærmest kult-agtig status?

Da han dukkede op på TV den 3. juli sidste år og meddelte, at den islamistiske præsident Mohamed Morsi var afsat, kendte egypterne dårligt nok hans navn. I dag findes hans portrætter på alt fra kaffekrus, lightere og T-shirts til konditorkager.

Han er gift og far til fire børn og beskrives som en fåmælt, men særdeles disciplineret og handlekraftig mand, der altid har stræbt efter at stige til tops. Han kommer fra jævne kår i Kairo og gjorde komet-karriere i militæret, hvor han bl.a. blev chef for efterretningstjenesten under præsident Hosni Mubarak, og det yngste medlem nogensinde af Det Øverste Militære Råd, som havde magten i 18 måneder efter Mubaraks fald.

I august 2012 udnævnte Mohamed Morsi ham til forsvarsminister og øverste chef for de væbnede styrker. Måske fordi al-Sisi har ry for at være en from og gudsfrygtig muslim. I hvert fald gik det Muslimske Broderskab straks i gang med at udsprede rygter om, at al-Sisi havde været deres sovende celle i militæret, og som bevis blev en opgave fra hans tid på militærakademiet i USA hevet frem:

”Demokrati kan ikke implementeres i Mellemøsten, hvis man ikke forstår folks aspirationer om kalifatet,” skrev al-Sisi bl.a., med henvisning til dét idealsamfund fra Profetens tid, som Det Muslimske Broderskab higer efter.

Politiske modstandere fængsles i hundredevis

Men udnævnelsen af al-Sisi blev en af Morsis fatale fejltagelser. I foråret 2013, da frustrationerne over det islamistiske styre voksede eksplosivt, bønfaldt et stigende antal egyptere militæret om at gribe ind. Og den 3. juli efterkom al-Sisi deres ønske. Og selv om han forsikrede, at det var både hærens og hans eget ønske at vende tilbage til barakkerne så hurtigt som muligt, så ville ”Gud og det storslåede egyptiske folk” noget andet.

Hvis al-Sisi er demokrat, har han ikke demonstreret det i praksis endnu. Tværtimod lader han politiske modstandere fængsle i hundredevis og sanktionerer, at der skydes med skarpt imod dem.

Og et stort flertal af egypterne håber, at han er den stærke mand, der kan løfte landet ud af alle problemerne.

At påtage sig præsidentposten er imidlertid forbundet med stor risiko, for udfordringerne er enorme: En katastrofal økonomi, desperat mangel på arbejdspladser, voldelige demonstrationer i gaderne og på universiteterne, og en voksende trussel fra islamistiske terrorgrupper, som siden Morsis fald har dræbt flere hundrede soldater og politifolk og gentagne gange bevist, at de kan sprænge bomber i hjertet af Kairo.

Det kan ligne en mission impossible, og hvis han fejler som præsident, risikerer han at hive militærets popularitet med sig i faldet. Og så er der ingen institutioner tilbage i Egypten, som flertallet har tillid til.

Men foreløbig har han fuld opbakning, ikke bare fra militæret og det magtfulde Indenrigsministerium, men også fra mange liberale politikere og fra forretningsfolk og topembedsmænd fra Mubarak-tiden, som nu i stort tal gør come-back.

De er parat til at give al-Sisi både tid og plads til at bevise sin duelighed. Og i øvrigt er der ingen politikere, der vil være i stand til at udfordre ham.

For et par måneder siden fortalte al-Sisi til avisen Masry al-Youm , at han som 13-årig drømte, at han var sammen med den tidligere præsident Anwar Saddat.

”Han fortalte mig, at jeg ville blive præsident,” sagde al-Sisi. ”Og jeg svarede ham: Det ved jeg allerede!”



Recommend to friends
  • gplus
  • pinterest

About the Author

Eva Plesner

Eva Plesner

Eva Plesner har over 20 års erfaring som journalist. Siden 2006 har hun været bosat i Kairo og rapporterer fra Mellemøsten og Nord- og Østafrika som freelancer. Hun har rejst i over 30 lande og dækket krige, konflikter og naturkatastrofer i bl.a. Egypten, Libyen, Irak, Libanon, Gaza, Indonesien, Afghanistan, Somalia og Congo. I sine reportager lægger hun vægt på at fortælle den store, politiske og/eller religiøse historie gennem det enkelte menneskes skæbne og give læseren mulighed for at identificere sig.

Leave a comment