Med verdens største oliereserver skulle man tro, at venezuelanerne for evig tid kunne være på den grønne gren. Men landets økonomiske politik har sendt inflationen så kraftigt i vejret, at hverken befolkning eller varer kan følge med. Og på trods af prisregulering og års kamp mod ulighed er kriminalitetsraten vokset til en af verdens største. Præsident Maduro kæmper for sit politiske liv med forgængerens politik som arv. Men uden Hugo Chavez’ karisma.

Nicolás Maduro er ingen Hugo Chavez. Han blev valgt til præsident med en snæver margin til oppositionen sidste år i april og efter at være blevet udpeget af Chavez selv inden dennes død.

Maduro har ført den såkaldte “chavismo” videre. Det er en art populistisk socialisme, der går ud på at skabe lighed ved eksempelvis at regulere priser, så også de fattige kan følge med i supermarkedet. Foreløbigt har det afstedkommet en inflation på 56 procent og Venezuela står derfor tilbage med en hel masse olie at afsætte, men uden evnen til at sikre den enorme mængde importvarer, som landet også er afhængig af.

Chavismen har været meget populær i Venezuela især blandt den fattigere del af befolkningen og ude på landet. Men noget tyder på, at den virkede bedst under Chavez selv.

Nicolás Maduro, der oprindeligt var buschauffør og som steg politisk i graderne gennem fagforeningsarbejde, lader ikke til at have samme magiske greb i Chavez’ følgere. Han kan sagtens skabe konflikter og anvende skarp retorik som sin forgænger, men om han ville kunne vinde et valg igen er tvivlsomt, idet han selv internt i regeringen synes at skulle kæmpe for sin plads.

Lige nu håber han på, at han ved at forlænge denne weekend med et par ekstra helligdage får skabt ro i gaderne, der i det seneste par uger har været skueplads for kampe mellem demonstranter og politi, hvor mindst 13 mennesker er blevet dræbt.

Oprør har givet plads til ny politisk helt

Urolighederne begyndte som et studenteroprør i provinsen, hvor flere blev anholdt og fængslet. I Caracas krævede en støttedemonstration den 12. februar, at studenterne blev løsladt, og så brød balladen først rigtigt ud. De første tre mennesker blev dræbt og Venezuelas uroligheder ramte verdens medier. Lige siden har verden været vidne til dramaet, hvor en af oppositionens figurer Leopoldo López har spillet en hovedrolle.

Han blev anholdt for nogle dage siden, hvor han overgav sig til myndighederne foran rullende kameraer under en af demonstrationerne. Det skete til lyden af høje tilråb og klapsalver efter en brandtale med en frihedsretorik, der gav genlyd (se talen med engelske undertekster ovenfor).

Han er 42 år, uddannet på Harvard, tidligere borgmester i en velstående del af Caracas, ligger politisk lidt til venstre for midten og spås nu en plads i kapløbet om præsidentposten i 2019. Forudsat naturligvis, at han kommer ud af fængslet igen.

“Jeg havde valget at forlade landet, men jeg forlader aldrig Venezuela,” brølede han oppe fra en statue af den cubanske frihedshelt José Martí.

Regeringen beskylder ham for at stå bag uroen og Maduro påstår endda, at López skulle have været i gang med et plot, der skulle myrde præsidenten og skabe en borgerkrig. Samme Maduro har gang på gang gentaget, at de unge demonstranter på gaden er “fascister”, der sammen med “imperialisterne” i USA vil smadre Venezuela.

I det hele taget ser Maduro mange plot omkring sig, og han nægter at tage politisk ansvar for landets økonomiske forfald. Det er udlandets skyld, gentager han.

Men selvom man er paranoid, kan man jo som bekendt godt være forfulgt. Internt i det regerende socialistparti har uenigheden med præsidentens stil været åbenlys.

Som en venezuelansk historiker i Caracas siger ifølge Foreign Policy: “Maduro lader ikke til at være i fuld kontrol over regeringen. Han siger en ting, mens (parlamentsformand) Cabello siger noget andet. Maduro beordrede det hemmelige politi tilbage til barakkerne, men de gik imod hans ordrer. Så det er svært at sige, hvad der egentlig foregår,” forklarer Margarita López Maya.

Diosdado Cabello er medlem af præsidentens socialistparti, men anses også for at være hans interne rival. Og andre internt i partiet har talt imod præsidenten. Guvernøren i den stat, hvor urolighederne begyndte, har eksempelvis beskyldt sikkerhedsstyrkerne for at have brugt unødig magt mod demonstranterne og opfordret myndighederne til at løslade Leopoldo López.

Moderat pres udefra – men Maradona bakker op

Siden Hugo Chavez blev valgt i 1999 og indledte sin “bolivarske” revolution har landet været på kant med USA. Selvom det stadig er USA, Venezuela mest sælger sin olie til. OPEC-landet har de største dokumenterede oliereserver i verden og sidder på ikke mindre end 20 procent af verdens olie. Til sammenligning har Saudi Arabien 18 procent af reserverne, mens iranerne blot sidder på ni procent.

Hver gang Chavez talte “yankeerne” imod, nationaliserede arvegods og udviste amerikanske diplomater, blev der jublet internt i Venezuela og knurret i USA.

Når Maduro gør noget lignende, lader det ikke til at have samme effekt. Og under de seneste uroligheder har retorikken fra USA været bemærkelsesværdigt afdæmpet. Krav om ro er ikke kommet med bombastiske udfald fra Det Hvide Hus, men fra FNs generalsekretær og fra paven, der tilmed har tilbudt sig selv som mægler. Og jo: Madonna og Cher har også udtrykt deres fordømmelse, rapporterer Reuters.

USA har ganske rituelt netop udvist tre venezuelanske diplomater som gengældelse, fordi Maduro gjorde det samme med amerikanske diplomater, som han beskyldte for at gøre ondt værre i landet.

“De (amerikanerne) tror, at vi er i færd med at slå hinanden ihjel,” sagde han i en af sine TV-taler. “De beder om en amerikansk intervention i Venezuela. Hvilken galskab!! Skulle det ske, så vil I og jeg stå derude med våben og forsvare vores territorium,” lovede Maduro.

Og det kan godt være, at både Madonna og Cher er imod ham, men så har han da fået et skulderklap fra Argentinas fodboldhelt Diego Maradona, der skal være TV-kommentator i Caracas under VM i Brasilien.

“Vi ser alle løgnene, som imperialisterne finder på. Jeg er parat til at være soldat for Venezuela, hvis det bliver nødvendigt,” sagde fodboldhelten, da han skulle skrive sin kontrakt under. Lige før han udbrød: “Viva Chavez! Viva Maduro! Viva Venezuela!” Bemærk rækkefølgen.

Hvis du vil videre

Læs mere om Venezuelas økonomiske situation her i Financial Times

http://www.ft.com/intl/cms/s/0/4d2e97ec-9a5d-11e3-8232-00144feab7de.html#axzz2uXkCtyci

Eller få konflikten og økonomien forklaret kort gennem Wall Street Journals pædagogiske, grafiske gennemgang her

http://live.wsj.com/video/venezuela-what-causing-the-bloody-protests/275E58A1-EF1F-48C6-847D-29AA6B730BAB.html#!275E58A1-EF1F-48C6-847D-29AA6B730BAB

Lidt mere baggrund om Leopoldo López finder du her i Foreign Policy

http://www.foreignpolicy.com/articles/2014/02/25/the_poster_boy

Nyheden om pavens bekymringer over Venezuela

http://www.reuters.com/article/2014/02/26/us-venezuela-protests-idUSBREA1P1CO20140226?feedType=RSS&feedName=topNews&utm_source=dlvr.it&utm_medium=twitter&dlvrit=992637

USA udviser venezuelanske diplomater, mens Diego Maradona lover at være “soldat” for Venezuela og beskytte Maduro mod “imperialisterne”http://www.reuters.com/article/2014/02/25/us-venezuela-protests-idUSBREA1O12B20140225

Og her lidt mere dybde om USAs forhold til Venezuela. Udadtil er retorikken som oftest skarpt, men USA er stadig det land, der køber mest olie af Venezuela. Det er ikke umuligt at få landene til at blive gode venner igen og det burde de også være, skrev denne amerikanske kommentator for få måneder siden.

http://www.iar-gwu.org/node/513



Recommend to friends
  • gplus
  • pinterest

About the Author

Paula Larrain

Paula Larrain

Bidt af journalistisk idealisme. Tror efter 25 år i nyhedsbranchen stadig fuldt og fast på, at læserne gerne vil bruge medier til at blive klogere og ikke kun til underholdning. Har tidligere været udenrigsjournalist på Radioavisen og Berlingske Tidende, hvor hun også nåede at være ledende redaktionssekretær, inden hun kom tilbage til DR som vært for TVAvisen. I dag er hun stifter og redaktør af Dit Perspektiv og rejser desuden landet rundt som ordstyrer og foredragsholder

Leave a comment