Ukraines afsatte præsident Viktor Janukovitj er overraskende vendt tilbage som politisk faktor. Kombineret med omfattende uro på Krim skaber det frygt for, at Moskva forbereder en parallel ukrainsk stat med base på den sydlige halvø.

Viktor Janukovitj syntes at have mistet al legitimitet som Ukraines præsident. Sådan måtte det næsten være, når han først beordrede sine sikkerhedsstyrker at skyde løs på civile landsmænd og dernæst flygtede fra hovedstaden i nattens mulm og mørke. Hvorpå hans modstandere helt overtog kontrollen i Kiev, efterlyste ham som mistænkt for massemord og forvandlede hans prangende palæ til en bizar turistattraktion med alt fra krystallysekroner i multimillionklassen over antiloper og påfugle til en spansk galleon.

Hans eget Regionernes Parti fordømte hans »kujonagtige flugt« og erklærede ham personligt ansvarligt for alle landets ulykker, inklusive »tabet af menneskeliv, en tom statskasse, enorm gæld og skam over Ukraine.« En tidligere nær allieret, Kharkivs borgmester Gennadij Kernes, konstaterede, at »Janukovitj er historie, lad os nu kigge fremad.« Vestlige regeringer lod forstå, at de ikke ser nogen rolle for ham i Ukraine. De statskontrollerede medier i Rusland hånede ham.

»Janukovitj er ophørt med at være en politisk faktor i Ukraine. Han har efterladt sig anarki,« bemærkede Ruslands mest indflydelsesrige tv-vært, Putin-loyalisten Dmitrij Kiseljov, allerede i søndags.

Mindre end en uge senere kan Janukovitj – som blev valgt til præsident i 2010 efter fem år tidligere at være tvunget fra posten i vanære som følge af masseprotester over et forfalsket valgresultat – være på vej mod endnu et spektakulært comeback.

Efter fem dages larmende tavshed, hvor spekulationerne om hans opholdssted svingede fra Krim til Dubai til Rusland til USA (en teori lanceret af den russiske regeringsavis Rossijskaja Gaseta), meddeltes han torsdag at være i Rusland. Herfra udsendte han en erklæring om, at han stadig er Ukraines retmæssige præsident, og at alle ugens politiske beslutninger i Kiev – deriblandt udnævnelsen af en ny fungerende præsident, dannelsen af en overgangsregering og udskrivelsen af præsidentvalg 25. maj – er ulovlige. Videre indkaldte han til pressemøde fredag eftermiddag, af alle steder i den sydlige russiske provinsby Rostov-na-Donu ikke langt fra Ukraine.

Mere interessant, end hvad Janukovitj selv siger, er imidlertid, at også det officielle Rusland torsdag begyndte aktivt at markedsføre ham som Ukraines legitime præsident. Samt at parlamentet og den nyudnævnte regeringschef på Krim gjorde det samme.

»Vi anser Janukovitj for at være den legitime præsident og vil følge hans ordrer,« erklærede Sergej Aksjonov, der leder det russisk-nationalistiske parti Russisk Enhed på Krim, og som torsdag blev udset til regeringschef på et lukket møde i Krims parlament.

Urovækkende udvikling på Krim

På samme møde blev det besluttet, at en folkeafstemning skal holdes 25. maj – samme dag som det varslede præsidentvalg – om øget suverænitet for halvøen, der har status af en delvis selvstyrende republik under Ukraine, men hvis befolkningsflertal udgøres af etniske russere. Det planlagte spørgsmål er ikke let at dechifrere – »Den autonome republik Krim har statslig uafhængighed og indgår i Ukraine på basis af traktater og aftaler (ja eller nej)« – men de nye magthavere i Kiev mistænker et Moskva-støttet og -inspireret forsøg på løsrivelse.

Mistankerne får næring af en række dramatiske udviklinger på og omkring Krim i de seneste dage:

* Mandag blev en russisk statsborger med nære bånd til Moskva, forretningsmanden Aleksej Tjalyj, udnævnt til borgmester i Sevastopol, der er base for den russiske sortehavsflåde med 15.000 mand og i mange år har fungeret som en enklave i enklaven.

* Onsdag indledte Rusland en storstilet militærøvelse i de vestlige og centrale militærdistrikter med deltagelse af 150.000 soldater, over 2.000 panserkøretøjer og over 200 kampfly og –helikoptere. Ifølge den russiske forsvarsminister har øvelsen intet med situationen i Ukraine at gøre, men den var ikke varslet på forhånd, og dele af den foregår i umiddelbar nærhed af Ukraine.

* Torsdag blev parlamentet og regeringsbygningen i hovedbyen Simferopol på Krim besat af maskerede, bevæbnede mænd, som ved siden af Krims eget flag hejste det russiske flag i stedet for det ukrainske på bygningerne.

* Senere samme dag blev Krims relativt moderate regeringschef Anatolij Mogiljov afsat af parlamentet til fordel for den åbent pro-russiske Sergej Aksjonov, og folkeafstemningen om øget suverænitet blev udskrevet.

* Også torsdag blev indfaldsvejene til Kiev blokeret af ukendte, bevæbnede mænd, ifølge ubekræftede rygter fra Janukovitj’ forhadte uropoliti Berkut.

* Ved middagstid fredag rapporterede russiske nyhedsbureauer om et lovforslag i det russiske parlament, der dels giver ukrainere mulighed for hurtigt at opnå russisk statsborgerskab, dels åbner for, at dele af fremmede stater efter folkeafstemning kan optages i Den Russiske Føderation. En eventuel beslutning i Dumaen skal godkendes af præsident Vladimir Putin, der endnu ikke har udtalt sig offentligt om udviklingen i Ukraine.

* Fredag morgen blev lufthavnen i Sevastopol blokeret og lufthavnen i Simferopol besat af bevæbnede mænd, ifølge de nye magthavere i Kiev af russiske soldater fra flådebasen, skønt det benægtes fra russisk hold.

»Jeg anser det for at være en væbnet invasion og besættelse,« skrev den nye ukrainske indenrigsminister Arsen Avakov fredag formiddag i en erklæring på Facebook, hvor han syntes at opfordre til indgriben fra den ukrainske hær, som hidtil har holdt sig på sidelinjen under den tre måneder lange krise i Ukraine.

»Dette tilhører ikke indenrigsministeriets kompetence. Det tilhører SNBO’s kompetence,« skrev han med henvisning til Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd.

Ukraines Chiang Kai-shek?

Det er endnu uklart, om begivenhederne på Krim er styret fra Moskva eller af lokale, pro-russiske aktivister, der regner med Ruslands efterfølgende velsignelse. Men kombinationen af uroen på Krim og Janukovitj’ pludselige comeback kunne tyde på, at Moskva har et scenario i tankerne a la Kina/Taiwan efter den kinesiske borgerkrig i 1949 – med Janukovitj som den ukrainske variant af Chiang Kai-shek:

Ét Ukraine styret af ukrainske nationalister med base i Kiev. Et andet, pro-russisk Ukraine anført af Viktor Janukovitj på Krim og hen ad vejen måske også omfattende østlige regioner i Ukraine såsom Kharkiv og Donetsk, hvor hovedparten af befolkningen er etniske russere og russisk-talende ukrainere, hvor den tunge industri er tæt knyttet til Rusland, og hvor en del af befolkningen og ikke mindst industribosserne trods 23 års ukrainsk selvstændighed har orienteret sig mod Moskva snarere end Kiev.

»På pressemødet i Rostov-na-Donu vil Janukovitj formentlig annoncere de beslutninger, der resulterer i dobbeltmagt og bliver begyndelsen på Ukraines kollaps som en samlet stat (…) Efter det vil han i dag eller i morgen flyve til Simferopol. Derefter vil alt foregå ud fra et allerede i midten af februar udtænkt scenario. Janunovitj etablerer sin ”residens” hos den russiske eller ukrainske flåde (alt efter hvor der er sikrest) og begynder at samle væbnede styrker til en march mod Kharkiv, Donetsk og så videre,« skrev den russiske oppositionspolitiker Aleksandr Tjujev fredag morgen på radiostationen Ekho Moskvys hjemmeside.

Efter at Ukraine gik med til at aflevere de atomvåben, der befandt sig i landet efter Sovjetunionens opløsning i 1991, underskrev Rusland, USA og Storbritannien i 1994 en traktat, der bl.a. forpligter dem til at »afstå fra trusler eller brug af magt mod Ukraines territorielle integritet eller politiske uafhængighed.« Men hvis Taiwan-scenariet følges, vil Rusland uden tvivl hævde, at man ikke forbryder sig mod denne traktat, men at tværtimod USA og Storbritannien har gjort det:

Uanset hvilke forbrydelser Janukovitj måtte have gjort sig skyldig i, er han Ukraines demokratisk valgte præsident. Beslutningen om at afsætte ham, truffet med overvældende flertal i det ukrainske parlament sidste weekend, skete ikke i overensstemmelse med forfatningen. De nuværende magthavere i Kiev har ikke fulgt den aftale, som de sidste fredag indgik med Janukovitj om bl.a. en samlingsregering, udarbejdelse af en ny forfatning og præsidentvalg sidst på året. Og dermed, vil påstanden være, er det ikke regeringen i Kiev, men den i Simferopol, der er Ukraines legitime autoritet.

Det betyder ikke, at det bliver let for Rusland at gennemføre et sådant projekt, for modstanden vil være enorm. Fra de etniske ukrainere og også mange etniske russere i landet, der føler sig mere hjemme i en ukrainsk stat end en russisk lyd-ditto. Fra det politisk stærkt organiserede mindretal af krimtatarer på halvøen, som er loyale over for Kiev og hader Moskva. Og fra den vestlige verden, som at dømme af de seneste ugers udtalelser næppe vil forholde sig lige så passivt til en russisk invasion i Ukraine, som tilfældet var i Georgien i 2008.

Dermed også sagt, at Taiwan-scenariet kun er ét af en række mulige. Ligesom det ikke er givet, at præsident Vladimir Putin selv har lagt sig fast på, hvordan han vil håndtere situationen i Ukraine.

Hvis du vil videre

Dmitrij Trenin og Andrew Weiss fra tænketanken Carnegie Moscow Center forklarer, hvad der skal til for at undgå en truende konfrontation mellem Rusland og Ukraine med Krim-halvøen som udgangspunkt:

Pavel Felgenhauer, en af Ruslands førende militæranalytikere, skriver om Ruslands forsøg på ”reaktionært regimeskifte” i Ukraine i Eurasia Daily Monitor:

Time Magazines Moskva-korrespondent Simon Shuster argumenterer for, at Rusland ikke vil intervenere militært i Ukraine:

Radio Free Europe’s Robert Coalson rapporterer fra Krim og beskriver forholdet mellem de to største befolkningsgrupper på halvøen, russere og krimtatarer.

 



Recommend to friends
  • gplus
  • pinterest

About the Author

Thomas Heine

Thomas Heine

Lever og ånder for kvalificeret udlandsjournalistik – allerhelst på landevejen, men skrivebordet i Stockholm er også ok. Tidligere korrespondent for Jyllands-Posten i Stockholm, Moskva og Amman samt redaktør for JP-magasinerne International og Explorer. I dag med eget firma (www.offroadreporting.com) og hovedfokus på trekantområdet mellem Keflavik, Kamtjatka og Kap Guardafui.

Leave a comment