Flagenes kamp i Østukraine

Ukrainske nationalister har foreløbig fuld kontrol i Kiev og det vestlige Ukraine, mens Krim-halvøen synes godt på vej til i praksis at blive en del af Rusland. Derimod er situationen i Ukraines østlige storbyer stadig højst flydende.

KHARKIV

Der går ikke en dag uden en større demonstration i Kharkiv, der med 1,5 millioner indbyggere er Ukraines næststørste by og ligger i den nordøstlige del af landet, kun 40 kilometer fra grænsen til Rusland.

Den ene dag er det overvejende ældre Kharkov-boere, der samles under røde faner foran den monumentale Lenin-statue på Frihedspladsen, Europas sjettestørste plads. Den næste dag marcherer nogle hundrede unge aktivister fra Pusjkin-metrostationen gennem byen med fredsparoler og budskaber om ukrainsk enhed.

Næste dag igen samles flere tusinde pro-russiske aktivister foran guvernørbygningen på Frihedspladsen, hvor de råber »Rusland, Rusland«, »Putin, Putin, Putin«, »Nej til EU«, »Amerika, gå hjem«, mens nogle af dem vifter med russiske flag. Og dagen derpå samles omtrent lige så mange pro-ukrainske aktivister ved Taras Sjevtjenko-monumentet, hvorfra de marcherer med ukrainske flag gennem byens gader og råber »Kharkiv er Ukraine, Krim er Ukraine« og »Leve Ukraine, heltene leve«.

De daglige manifestationer understreger, hvor flydende situationen er i det østlige og sydlige Ukraine efter revolutionen i Kiev, ikke kun i Kharkiv, men også byer som Lugansk, Donetsk, Dnipropetrovsk og Odessa. Mens ukrainske nationalister indtil videre har fuld kontrol i Kiev og det vestlige Ukraine, og mens Krim-halvøen synes godt på vej til i praksis at blive en del af Rusland, er det fortsat højst uklart, hvordan tingene vil udvikle sig i det østlige Ukraine. Separation? Føderalisering? Russisk invasion? Borgerkrig? Eller enhed og forsoning?

For den sidste variant taler, at stemningen i en by som Kharkiv trods alt er relativt afslappet. Langt de fleste indbyggere passer deres arbejde og øvrige dagligdag, deltager hverken i de pro-russiske eller pro-ukrainske demonstrationer. Bortset fra området omkring guvernørbygningen er der ikke mange politifolk på gaden, og hverdagen fungerer omtrent normalt. Demonstrationerne i denne uge har været fredelige, og begge parter har kunnet gennemføre deres manifestationer i byens centrum uden sammenstød og uden at blive udsat for provokationer fra modpartens side.

»Vi gør vort bedste for at mindske spændingerne, skabe dialog og vende tilbage til det normale liv i byen,« siger Kharkivs nyudnævnte guvernør Ihor Baluta til Dit Perspektiv.

Én by, to verdener

Mere foruroligende er, at de pro-russiske og pro-ukrainske aktivister synes at leve i hver deres verden. Begge parter hævder at tale for stort set hele befolkningen i Kharkiv, og hver især gør de deres bedste for at mistænkeliggøre modstanderne. Spørger man de pro-ukrainske aktivister, er pro-russerne fra bevægelsen »Russisk Øst« udsendt og betalt af Moskva. Spørger man de pro-russiske aktivister, er modstanderne fra Maidan-bevægelsen overvejende »fascister«, der – støttet og finansieret af Vesten – er kommet til fra det vestlige Ukraine

Selv om der er dokumenterede eksempler på tilrejsende aktivister fra både Rusland og fra Vestukraine, synes virkeligheden at være, at langt de fleste demonstranter er lokale Kharkiv-boere, blot med vidt forskellige syn på, hvordan virkeligheden i byen er og burde være.

Det problem ville være til at overse, hvis ikke situationen i Ukraine var så ustabil. Ingen ved, om Rusland har tænkt sig hen ad vejen at udvide invasionen på Krim til også at omfatte det østlige Ukraine. Ingen ved, om de nye magthavere i Kiev mister deres hidtidige tålmodighed og griber ind over for pro-russiske manifestationer i de østlige storbyer.

»Hvis Vesten kommer til os med krig, så får de krig. Putin ønsker ikke at sende tropper hertil, men modsat vil han aldrig lade sine ukrainske brødre i stikken, det ved vi,« siger Sergej Resunjenko, en 51-årig, arbejdsløs ingeniør og pro-russisk aktivist.

»Det er Moskva, der står bag de pro-russiske demonstrationer. Jeg håber og tror, at Rusland ikke sender soldater hertil, men skulle det ske, er mange parat til at forsvare Ukraine,« siger Jevhen Dymtjenko, en 23-årig IT-entreprenør og pro-ukrainsk aktivist.

Kampen om flagene

I den seneste uge har pro-russiske aktivister hejst det russiske flag på guvernørbygninger i flere østukrainske byer. Også i Kharkiv, hvor det skete efter de hidtil værste sammenstød i byen sidste lørdag, da pro-russiske aktivister stormede guvernørbygningen, som i en uge havde været besat af yderligtgående, pro-ukrainske aktivister, der blev gennembanket af pro-russerne, hvoraf nogle var kørt ind i mindst 20 busser fra Belgorod i Rusland.

Både i Kharkiv og andre østukrainske byer er det ukrainske flag dog siden vendt tilbage på bygningerne, hvilket måske betyder, at situationen er ved at stabilisere sig. Nye pro-russiske demonstrationer er dog varslet lørdag, og fornemmelsen er, at deres udvikling i høj grad afhænger af, om Moskva ønsker at skrue op for blusset eller ej.

Sikkert er, at det ikke bliver nær så let at gennemføre en magtovertagelse i Østukraine som i Krim. På den sydlige halvø har der lige siden optakten til Sovjetunionens sammenbrud i 1991 eksisteret en mere eller mindre erklæret separatistbevægelse, hvilket ikke i nær samme grad er tilfældet i byer som Kharkiv, Donetsk og Odessa.

I øvrigt insisterer de fleste pro-russiske demonstranter i Kharkiv på, at de – skønt de står under russiske flag og råber »Putin, Putin« – ikke er separatister, men blot ønsker en føderalisering af Ukraine med øget selvbestemmelse til de østlige og sydlige regioner, men stadig som en del af Ukraine. Hovedkravet lige nu er en lokal folkeafstemning om en sådan føderalisering, hvilket bl.a. blev formuleret af en gruppe aktivister, der onsdag fik foretræde hos guvernør Ihor Baluta, der i denne uge blev udnævnt af den nye regering i Kiev.

»De ved udmærket godt, at en lokal folkeafstemning ikke er mulig. Det er i strid med forfatningen. Vi kan heller ikke lave en folkeafstemning om, at vi skal leve i Italien, hvor gerne vi end ville det Men der er en anden vej, nemlig valg. Først præsidentvalg 25. maj, siden parlamentsvalg. Hvis det vurderes nødvendigt at ændre forfatningen, kan parlamentet gøre det,« konstaterer Baluta og understreger, at en eventuel føderalisering ligger langt uden for en guvernørs kompetence.

På mødet med de pro-russiske aktivister kritiserede guvernøren dem for at demonstrere under fremmede flag. Hvortil de pro-russiske aktivister svarede, at der også holdes demonstrationer i byen under et sort-rødt flag, der symboliserer vestukrainske guerillaers kamp mod både Nazi-Tyskland og Sovjetunionen under Anden Verdenskrig, og som af mange østukrainere ses som et ”fascistflag”.

»Det handler på ingen måde om fascisme. Det er et symbol på Ukraines selvstændighed. De fleste her kender godt historien, og der er ingen grund til at være bange,« siger en ung aktivist, der kun vil præsentere sig som Roman, 23 år, og som gik med det sort-røde flag i et demonstrationstog torsdag.

Det var det eneste af slagsen blandt snesevis af blå-gule ukrainske flag, og flere af meddemonstranterne kom hen til Roman og spurgte, om det »virkelig er nødvendigt at provokere«. Blandt de pro-ukrainske Maidan-aktivister i Kharkiv virker mange indstillede på at forsøge at dæmpe blusset for ikke at øge modsætningerne i byen.

En manipuleret sprogstrid

Mange i Kharkiv, også blandt de pro-ukrainske aktivister, stiller sig stærkt kritiske til, at det ukrainske parlament som en af sine første handlinger efter præsident Viktor Janukovitj’ flugt afskaffede en lov, der gjorde det muligt at have russisk som officielt sprog ved siden af ukrainsk i områder, hvor mindst 10 pct. af befolkningen er russisktalende. Ganske vist ser ukrainske nationalister loven som en provokation fra Janukovitj’ side, men timingen for dens afskaffelse var uheldig, og den fungerende præsident Oleksandr Turtjynov valgte da også at nedlægge veto mod loven.

»Vi skal sænke temperaturen, ikke forhøje den. Alt, hvad der giver sammenhold, er et plus. Alt, hvad der handler om at vælge helte og skurke i samfundet, er et minus. Vi står i en af de sværeste situationer i den ukrainske stats nyere historie, og så skal man ikke gøre noget overilet,« siger guvernør Baluta.

Det paradoksale er, at sproget ikke er noget reelt problem, hverken i Kharkiv eller i vestlige byer i Ukraine. Russisk og ukrainsk minder om hinanden som dansk og svensk, og det er ikke usædvanligt, at man stiller spørgsmål på det ene sprog og får svar på det andet – ikke på et blandingssprog kaldet sursjyk.

»Jeg taler desværre ikke ret godt ukrainsk, så jeg foretrækker at tale russisk. Det er hverken et problem her i Kharkiv, hvor næsten alt foregår på russisk, eller i Lviv, når jeg har været dér. Der findes ikke noget sprogproblem, det er blot et forsøg på politisk manipulation,« siger forfatteren Andrej Krasnjasjtjik, der har taget initiativ til en appel underskrevet af 20 kendte, russisksprogede forfattere fra Kharkiv.

»Vi ønsker ikke, at et andet land – under dække af retorik om at beskytte vore interesser – sender tropper til vor by og vort land og på den måde bringer vore familiers og venners liv i fare,« hedder det i appellen, der er blevet publiceret af flere store, oppositionsorienterede medier i Rusland.

Hvis du vil videre

Rusland har altid opfattet Østukraine som sit eget land, konstaterer den prominente russiske journalist Oleg Kasjin i New Republic:

Menneskerettighedsorganisationen KhPG i Kharkiv forklarer, hvad der er op og ned på Ukraines sproglove:

Spørgsmålet om russisk og ukrainsk sprog handler ikke bare om øst og vest, det er langt mere kompliceret, konstaterer Radio Free Europe:

Både Rusland og Vesten bør træde forsigtigt i Ukraine, opfordrer den kyndige analytiker Anatol Lieven i Huffington Post

 



Recommend to friends
  • gplus
  • pinterest

About the Author

Thomas Heine

Thomas Heine

Lever og ånder for kvalificeret udlandsjournalistik – allerhelst på landevejen, men skrivebordet i Stockholm er også ok. Tidligere korrespondent for Jyllands-Posten i Stockholm, Moskva og Amman samt redaktør for JP-magasinerne International og Explorer. I dag med eget firma (www.offroadreporting.com) og hovedfokus på trekantområdet mellem Keflavik, Kamtjatka og Kap Guardafui.

Leave a comment