Klar tale fra Obama til Japan: Stol trygt på os

USAs præsident, Barack Obama, erklærede ved topmødet i går med Japans premierminister, Shinzo Abe, at de omstridte øer mellem Japan og Kina er omfattet af USAs og Japans sikkerhedsaftale. USA vil forsvare Japan, hvis øerne bliver angrebet. Det skabte tilfredshed i Japan – men vrede i Kina.

TOKYO

Topmøder er diplomatiske sammenkomster, men USAs præsident, Barack Obama, havde besluttet sig for at være knap så diplomatisk ved torsdagens topmøde i Tokyo med Japans premierminister, Shinzo Abe.


Han var klarere i mælet end nogen amerikansk præsident før ham, da han erklærede, at de omstridte klippeøer mellem Kina og Japan er administreret af Japan og derfor omfattet af den amerikansk-japanske sikkerhedsaftale, og at USA derfor vil leve op til sin forpligtelse og forsvare øerne, hvis det skulle ske en dag, at de blev angrebet.

En udtalelse, som straks fik Kina, der hævder at have suverænitet over samme øgruppe, til at kritisere den amerikanske præsident for at være ”uansvarlig” og ikke tilstrækkeligt ”diskret med sine ord”.

Det er egentlig ikke nogen stor nyhed, for den amerikanske forpligtelse fremgår klart af sikkerhedsaftalen fra 1960. Men det var det nu alligevel, for præsidenter og ministre fra USA har i årevis undgået at referere direkte til Senkaku-øerne, som øerne kaldes på japansk, for ikke at provokere Kina unødvendigt.

I går sagde Obama ved pressekonferencen efter topmødet med Shinzo Abe, at ”artikel fem (af sikkerhedsaftalen, red.) dækker alle territorier under japansk administration, inklusive Senkaku-øerne”. De sidste ord sagde han med eftertryk og et betydende blik i retning af Shinzo Abe. Et blik, der betød noget i retning af: ”Der fik du din vilje. Nu vil jeg også gerne have noget til gengæld”.

Obama understregede, at han ikke har lagt nogen ny politik, og at han blot tolker en eksisterende aftale.

“Traktaten mellem USA og Japan er fra før min fødsel, så dette er ikke nogen rød streg, som jeg lige har tegnet. Vi handler simpelt hen i overensstemmelse med traktaten.”

Obamas aktuelle rundrejse til Japan, Sydkorea, Malaysia og Filippinerne er af den indflydelsesrige amerikanske redaktør og forsker Harry Kazianis blevet kaldt ”The Great Reassurance Tour”. USAs alliancepartnere i regionen skal have klokkeklart at vide, at de kan regne med, at USA også i fremtiden vil leve op til de aftaler, der er indgået. Også selv om der hjemme i Washington er stor krigsmodstand efter Irak og Afghanistan – og også selv om Kina har fået en langt stærkere rolle i regionen end tidligere.

Abe anerkendte den amerikanske præsidents budskab

“Jeg tror på, at præsident Obama føler meget stærkt for at styrke USA-Japan-alliancen. Jeg tror på hans engagement, og jeg har tillid til USA. Denne tillid er blevet endnu stærkere ved topmødet i dag,” sagde Abe på pressekonferencen.

De to parter gentog i øvrigt, hvad der har været det fælles omkvæd, siden Kina i slutningen af sidste år etablerede en flyforsvars-zone, som også omfatter luftrummet over Diaoyu-øerne, som kineserne kalder dem.

Japan og USA er enige om at vende sig mod ”ethvert forsøg på at ændre status quo med magt”, som det hedder. En klar hilsen til Kina, som i de senere år har øget sin militære tilstedeværelse i regionen og markant ændret magtbalancen.

Obamas formuleringer blev af Tomohiko Taniguchi, der er professor ved Keio-universitetet og rådgiver for Abe-regeringen, kaldt ”den mest beroligende erklæring, som nationen nogensinde har hørt fra den øverste leder af verdens største økonomi” i et interview med det amerikanske medienetværk Voice of America.

I den forstand rummer Obamas udmelding et meget vigtigt budskab til japanske politikere og beslutningstagere, som i de senere år ikke alle sammen følt sig helt sikre på alliancen med USA. De har jo kunnet se, hvor upopulære krige i udlandet er blevet i USA efter Irak- og Afghanistan-krigene. Hvad vil amerikanske vælgere tænke om en præsident, som går i krig for nogle japanske klippeøer?

Denne følelse af usikkerhed har været en faktor i det kvalitative skift i Japans forsvarspolitik, som ifølge den britiske sikkerhedspolitiske ekspert Christopher Hughes fra Warwick Universitet, der tilfældigvis holdt foredrag i Tokyo på samme dag som topmødet, er sket i de senere år. Et skift fra at forsøge – med amerikansk hjælp – at helgardere sig over for Kinas nye styrkepositioner til i højere grad at forsøge – igen med amerikansk hjælp – at opnå en styrke selv, som kan afbalancere Kinas øgede styrke.

Obama udtalte i den forbindelse under besøget i Tokyo den klareste støtte hidtil fra hans mund til Abe-regeringens aktuelle forsøg på at omfortolke Japans såkaldte ”fredsforfatning”, således at Japan i fremtiden vil kunne deltage i såkaldt ”kollektivt selvforsvar” – altså deltage i forsvaret af andre lande og alliancepartnere væk fra de japanske kyster. Forsvarsminister Chuck Hagel har tidligere udtalt sin støtte til disse bestræbelser – men ikke Obama.

Obamas utvetydige formuleringer om, at ”artikel fem omfatter Senkaku”, var omhyggeligt forberedt, og allerede inden selve topmødet havde Obama udtalt det samme i et interview med den japanske avis Yomiuri Shimbun og et skriftligt interview, som Det Hvide Hus selv havde lagt ud på nettet.

Klare signaler modtaget i Beijing

I Kina blev budskabet forstået. Her har man fra begyndelsen set med skepsis på Obamas rundrejse. Selve ruten og valget af lande opfattes som et tydeligt tegn på, at USA sammen med sine alliancepartnere ønsker at inddæmme Kinas stigende magt og indflydelse i regionen.

Allerede inden rejsen skrev professor Liang Yunxiang fra Beijing Universitet i avisen Global Times, at ”tre af rejsemålene er Washingtons allierede. Der er ingen tvivl om, at samtalerne vil rette sig imod Kina”. I kinesisk optik er det Japan og Filippinerne, som har været den provokerende part i de aktuelle territoriale stridigheder, og i stedet for at opmuntre dem burde USA tage den strenge mine på og formane dem om at holde en lavere profil.

Fra officielt hold havde talsmanden for Kinas udenrigsministerium, Qin Gang, kun hån til overs for Obamas henvisninger til USA-Japan-sikkerhedsaftalen. Det er en isoleret aftale mellem to lande helt tilbage fra den kolde krigs tid, mener han. Den kan ikke have nogen betydning for øgruppens suverænitet.

“USA burde respektere kendsgerningerne og tage en ansvarlig position, være diskret med sine ord og handlinger og spille en konstruktiv rolle for fred i regionen,” udtalte talsmanden.

Det er jo ikke, fordi man i Kina er helt vildt overraskede over Obamas udmelding. Man har godt kendt indholdet i traktaterne, og man har vidst, at det formentlig stadig var den tolkning, der var gældende. Nu er man bare endnu mere sikker på, hvor man har hinanden, og da Kina ifølge eget udsagn er interesseret i stabilitet i regionen, er man måske bag linjerne ikke så farligt utilfredse.

Wang Dong, en forsker i international politik ved Beijing Universitet, spår over for Voice of America, at Obamas nye udmelding næppe får den store betydning.

“Det er beregnet på at berolige USAs allierede i regionen. Jeg ser det ikke som et 180 graders skift i USAs position,” siger han.

En artikel om nyheden, som er trykt i mange forskellige kinesiske statsmedier, kritiserer dog USA for at løbe risikoen for at gøre sin erklærede politik om ikke at tage stilling til det territoriale spørgsmål helt utroværdig.

USA skulle gøre mere for at fremme fred og stabilitet i regionen – i stedet for at ”sende modsætningsfyldte og forkerte signaler”, hedder det i den kinesiske artikel.

Den kinesiske reaktion sætter fokus på et indbygget dilemma i USAs position i striden om Senkaku/Diaoyu-øerne. Dels siger USA konsekvent, at man ikke tager stilling til den underliggende territoriale strid, hvor begge parter argumenterer ved at henvise til historiske traktater. På den anden side var det USA selv, som gav administrationen tilbage til Japan, da efterkrigstidens amerikanske besættelse af Okinawa-øgruppen blev afsluttet i 1972. Dengang blev Senkaku udtrykkeligt nævnt i aftale-teksten.

Obama havde faktisk også nogle formanende ord til premierminister Abe under pressekonferencen i går.

“Under vores diskussioner understregede jeg over for premierminister Abe betydningen af at løse dette spørgsmål på en fredelig måde, ikke at gøre situationen mere anspændt, holde en lavdæmpet retorik og lade være med at udføre provokerende handlinger.”

En udtalelse, som ikke kan forstås anderledes end, at USA meget klart har frabedt sig, at Abe forværrer konflikten om øgruppen med Kina ved at komme med provokerende udtalelser eller foretage sig provokerende handlinger – hvilket han og hans ministre jo har gjort flere gange i årets løb.

USA vil have større frihandel til gengæld

Og så var det meget tydeligt, at Obama havde tænkt sig, at han skulle have noget til gengæld fra japansk side for så udtrykkeligt at nævne ”Senkaku”-øerne – oven i købet kun ved deres japanske navn – i sin bekendelse til sikkerhedsaftalens artikel fem.

I den slagplan, som Obama havde med hjemmefra, skulle Japan til gengæld komme med nogle virkelig afgørende indrømmelser i de handelspolitiske forhandlinger om fjernelse af japansk told på en række landbrugsvarer, som skal bane vejen for etableringen af det såkaldte TPP- frihandelsområde for 12 lande hen over Stillehavet, og som egentlig var topmødets hovedemne.

De to ledere gav på topmødet deres handelsministre besked på at forhandle videre hele natten. De kæmpede for at nå frem til et resultat inden Obamas afrejse til Seoul fredag morgen asiatisk tid, men selv om der ifølge begge handelsministre blev gjort ”fremskridt”, nåede man ikke frem til en aftale.

Aktiebørserne i begge lande reagerede negativt, og de skånselsløse amerikanske medier er allerede i skuffelse begyndt at skrive om Obamas Asien-rejse som en fiasko. Om der er sat en proces i gang, der om nogle dage eller uger resulterer i en TPP-aftale mellem USA og Japan, ved vi ikke endnu. Men hvis det løber ud i sandet, kan man næppe sige, at Obamas slagplan er lykkedes.

Lidt utålmodighed med den japanske position og premierminister Abes stædighed kunne man godt ane i den amerikanske præsidents udtalelser på pressekonferencen.

“Amerikanske fabrikanter og landmænd har brug for en meningsfuld adgang til japanske markeder. Det er min bundlinje, og jeg kan ikke acceptere mindre end det. Nu er det på tide med modige skridt fra japansk side,” sagde Obama, som direkte refererede til, at det er en del af Abes egen økonomiske politik at reformere de mindst konkurrencedygtige sektorer i den japanske økonomi, og at en TPP-aftale her vil kunne være en gevaldigt nyttig løftestand for Abe.



Recommend to friends
  • gplus
  • pinterest

About the Author

Asger Røjle

Asger Røjle

Asger Røjle Christensen er en erfaren dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han har fulgt udviklingen i Japan og Østasien i 35 år. I dag bor han det meste af tiden i Tokyo, hvor han arbejder som reporter og analytiker for en hel række danske medier. Fra 1989 til 1995 var han korrespondent i Tokyo for Politiken, Radioavisen og en række skandinaviske nyhedsmedier. Siden har han haft forskellige redaktørjob hos Aktuelt, Ritzau og DR Nyheder. Senest har han i syv år redigeret online-forsider på dr.dk.

Leave a comment