Nigeria: Afrikas største økonomi er dybt splittet

Hele verdens ramaskrig over 270 bortførte skolepiger i Nigeria er blevet modtaget med lettelse af regeringen i Abuja, hvor der vejres generel morgenluft efter især USA og Kinas engagement. Den frygtede terrorgruppe Boko Haram kan meget vel have foretaget en stor bommert, de vil komme til at fortryde, men det bliver næppe udlandet, der løser Nigerias grundlæggende problemer.


I onsdags marcherede hundredvis af kvinder gennem gaderne i Abuja for at kræve handling i sagen om de bortførte skolepiger fra det nordlige Nigeria. Presset indefra på præsident Goodluck Jonathan har været betragteligt, og både internt og eksternt beskyldes han for ikke at gøre nok for at bekæmpe terrorister i de nordlige provinser generelt og specifikt for at få løsladt skolebørnene.

De er i alderen 16-18 år, alle piger, der blev bortført fra deres kostskole i landsbyen Chibuk af den islamistiske gruppe kaldet Boko Haram, som oversat betyder “vestlig uddannelse forbudt”. Gruppen har meddelt, at nogle af pigerne allerede er blevet solgt som sexslaver, og Boko Haram har dermed traumatiseret hele landet og den halve verden med sin brutalitet.

Midt i tragedien øjner præsidenten dog muligheden for at få løst landets problemer med hjælp fra det internationale samfund.

USA har sendt eksperthold til landet, Storbritannien har lovet at assistere, mens Kina og Frankrig også har tilbudt deres hjælp.

Men Jonathan skal ikke regne med hjælp ud over til den konkrete opgave, som nok er kritisk og modbydelig, men kun en del af gruppens voldelige opstand, som er eskaleret gennem de seneste fem år. Samme dag, som pigerne blev kidnappet, blev 76 dræbt af en bombe ved et overfyldt busstopsted i samme landsby. Og inden for kort tid har Boko Haram gennemført to blodige terrorangreb i hovedstaden Abuja.

Befolkningen i nord har i det hele taget længe levet med terroren fra Boko Haram. Præsidenten satte sidste år på grund af den tiltagende uro tre af de nordlige provinser i undtagelsestilstand, men det har trods brugen af regeringsstyrker ikke kunnet forhindre terrorister i at forfølge lokalbefolkningen med brutale overgreb.

Den nuværende situation kræver dog noget mere handling, lyder det fra stort set alle kanter, og Jonathan er blevet kritiseret for at være for langsom i sin respons. Pigerne blev kidnappet den 14. april, men først i søndags tog han sagen op offentligt.

Formanden for Nigerias senat, Mark David, mistede tålmodigheden først på ugen og blandede sig i koret af kritikere. Det er på tide, at nationale styrker tager fløjlshandskerne af, mener han, der tidligere har talt for en dialog med den ekstremistiske, anti-vestlige sekt.

“Der er ingen tvivl om, at vores land er i krig. En klar, utvetydig, beslutsom militæraktion er bydende nødvendig. Vores fulde og hele sikkerhedsstyrke bør indsættes for at konfrontere denne plage,” sagde David Mark.

Splittet etnisk, religiøst og økonomisk

Der er ikke mange, der kan forklare nøjagtigt, hvorfor præsidenten har været tøvende med at gøre noget alvorligt for at sikre beboerne i de nordlige provinser deres sikkerhed. En tidligere avisredaktør og kendt TV-vært mener, det handler om ligegyldighed. Om en politisk klasse, der har mere travlt med at redde sig selv end sin befolkning. Den politiske klasse har mistet sit “moralske kompas”, som Kaderia Ahmed skriver i en kommentar i Financial Times:

“Hvad end denne tragiske sag munder ud i, så har den afsløret dybe problemer i vores land, og de vil ikke gå væk af sig selv. Det er en nedslående liste: Svagt lederskab, inkompetent regering, et polariseret samfund og en politisk klasse, der er ude af trit med almindelige borgere.”

Nigeria har netop – i hvert fald ifølge egne tal – overhalet Sydafrika som Afrikas største økonomi og har i den forgangne uge været vært for World Economic Forum, som dog helt blev overskygget af kidnapningssagen.

Nigeria er blevet et rigt land på primært olie, og ude i lufthavnene står mange private jetfly, der tilhører den nye, ultrarige overklasse, hvis rigdom ikke har haft afsmittende effekt på resten af befolkningen. 60 procent af landet lever stadig under FNs fattigdomsgrænse, mens korruptionen er udbredt.

Den store ulighed angives sammen med sikkerhedsproblemerne som de største udfordringer for landets videre udvikling.

“Nigeria er især splittet mellem de veluddannede og ekstremt rige og så de fattige og udnyttede. Der er også oprør i syd af dem, som er ofre for olieindustrien. Det er som to verdener i en, hvor dem, der har det godt, tror det andet forsvinder, hvis man lukker øjnene. Da jeg besøgte landet, lå en myrdet, nøgen mand i fem uger ude på vejen, og folk trak bare på skulderen. Bare et lille billede på, at samfundet ignorerer befolkningens basale sikkerhed,” fortæller Afrika-korrespondent for blandt andet Dit Perspektiv, Lise Blom.

Men de overordnede tal ser gode ud med vækstrater på 6-7 procent, og ifølge økonomen Jim O’Neil, som tidligere forudså BRIKS-landenes store indflydelse på verdensøkonomien, identificeres Nigeria som en kommende økonomisk stormagt, der sammen med Mexico, Indonesien og Tyrkiet (”MINT”-landene) har potentiale til at blive blandt verdens ti største økonomier.

Vestlige lande har da også for længst læst mulighederne for at gøre en god forretning, og i det lys skal man også se de internationale reaktioner, der prompte har tilbudt hjælp for at løse bortførelsessagen. Både amerikanske, kinesiske og europæiske interesser stiger i landet, og investeringerne skal helst kunne beskyttes fremadrettet.

Danmark har eksempelvis efter mange års vækst i eksporten og mange danske virksomheders tilstedeværelse besluttet at oprette en ambassade i Abuja i løbet af i år. Danmark er også aktiv gennem EU i sikkerhedsarbejdet til havs i Guinea-bugten, hvor pirater hærger i lighed med havet omkring Afrikas Horn.

Sikkerheden har været en balanceakt

Men selv med hjælp udefra vil den indre indbyggede splittelse i landet blive ved med at give udfordringer. Efter selvstændigheden fra Storbritannien i 1960 førte de etniske spændinger til den i historien berygtede Biafra-krig, og selvom landet ikke siden har været i åben borgerkrig af det omfang, så er oprøreres hærgen i både nord og syd tegn på, at risikoen eksisterer.

“Nigeria har aldrig bearbejdet Biafra-krigen. Der er spændinger fra dengang , og samtidig er moralen skredet. Man accepterer eller i hvert fald lever med en helt anden form for vold end i andre vestafrikanske lande. Der er en råhed over samfundet og en laden stå til,” forklarer Lise Blom.

Nigeria ville formentlig kunne løse sine sikkerhedsproblemer selv, men har siden uafhængigheden døjet med flere militærkup, og politikerne i Abuja har derfor måttet balancere militærets styrke for at undgå at blive væltet i tide og utide. Nigeriansk militær er sådan set professionelt nok, og Nigeria anser sig selv for at være en slags sikkerhedspolitisk storebror i regionen, hvor landet jævnligt spiller mæglerrollen eller fredsbevarer-rollen. På trods af professionalismen i selve styrkerne har siddende præsidenter nøje måttet afbalancere tilstedeværelsen af soldater ude og hjemme: For mange soldater hjemme kan føre til kup, for få soldater hjemme kan føre til ukontrollerede oprør.

I tilfældet Boko Haram mener kritikerne, at der er afgjort er sket for lidt. Gruppen er helt ekstrem og på ingen måde repræsentativ for den halvdel af befolkningen i Nigeria, som er muslimer. Men den har bygget sin ekstremistiske tolkning af islam på et gammelt grundlag. Det nordlige Nigeria var, indtil briterne koloniserede området i 1903, del af Sokoto-kalifatet, der også omfattede dele af det nuværende Niger og Cameroun. Muslimske kræfter har siden i varierende grad bekæmpet vestlig indflydelse, og Boko Haram har som politisk mål at indføre en islamisk stat i områderne.

Deres strategi for at nå deres mål går dog ikke ud på at blive populære i lokalbefolkningen, men på at skræmme den til ikke at opføre sig vestligt – dvs. ikke gå med bukser eller sende pigerne i skole. Kidnapningssagen har heller ikke ligefrem øget deres tag i befolkningen, og med international hjælp på vej vurderer iagttagere, at Boko Haram måske har begået en afgørende strategisk fejl, der kan få en lykkelig udgang for dem, der ønsker al Qaeda affilierede gruppe slået helt ud. Det er måske et lille håb, men præsidenten selv kalder det “et vendepunkt”.

Hvis du vil videre

Nigerias præsident ser udenlandsk hjælp som et vendepunkt i kampen mod Boko Haram som gengivet her i BBC

BBC giver også her mere baggrund om gruppen, som er mest kendt på lokalbefolkningens øgenavn, men som formelt har et langt arabisk navn

Hele Kadaria Ahmeds kommentar i Financial Times, hvor hun kræver handling fra den nigerianske regering og giver en nedslående karakteristik af landets permanente krisetilstand

Interessant artikel i Foreign Policy om, hvor udbredt misbruget af kvinder i konflikter er over hele verden

 



Recommend to friends
  • gplus
  • pinterest

About the Author

Paula Larrain

Paula Larrain

Bidt af journalistisk idealisme. Tror efter 25 år i nyhedsbranchen stadig fuldt og fast på, at læserne gerne vil bruge medier til at blive klogere og ikke kun til underholdning. Har tidligere været udenrigsjournalist på Radioavisen og Berlingske Tidende, hvor hun også nåede at være ledende redaktionssekretær, inden hun kom tilbage til DR som vært for TVAvisen. I dag er hun stifter og redaktør af Dit Perspektiv og rejser desuden landet rundt som ordstyrer og foredragsholder

Leave a comment