FN-soldater fanget af Sydsudans borgerkrig

Hovedopgaven for FNs mange soldater i Sydsudan er at beskytte de civile, men den opgave er blevet noget større, efter at landet nu reelt er i etnisk motiveret borgerkrig. Opgaven med at hjælpe til med dannelsen af verdens yngste stat er sat i bero. Det bekræftes også af en af de danske FN-soldater i området.

FN skal have et nyt mandat til missionen i Sydsudan. Helst med det samme. Det står mere end lysende klart, efter at organisationen selv for få dage siden udgav en skræmmende rapport om tilstanden i verdens yngste stat. FNs mission i landet, UNMISS, rapporterer om drab på civile i “massiv skala” og i flere af landets provinser.

Ingen politikere har endnu sagt, hvad der synes at være evident, nemlig at opbygningen af den nye stat nu ser ud til at være fejlet. FN var netop til stede for at hjælpe til med den opgave, men må lige nu bruge sin energi på og våbenkraft til at beskytte civile mod overgreb, mens den regering de hidtil har hjulpet opfatter dem som en fjende.

Borgerkrigen var kun få timer gammel, da civile begyndte at strømme til UNMISS for at få hjælp og beskyttelse. Organisationen åbnede dørene, men var slet ikke forberedt på situationen, som beskrevet i en anden rapport fra den Bruxelles-baserede NGO, International Crisis Group.

“UNMISS var hverken politisk eller operationelt forberedt på konflikten,” som ICG konstaterer.

Så sent som i november – en måned før konflikten brød ud – udtrykte UNMISS’ politiske ledelse en forsigtig optimisme på trods af tydelige tegn på, at det hele gik i en forkert retning.

Hjælp til statens institutioner herunder oplæring af militær blev fortsat på trods af, at regeringen og herunder den tidligere frihedshær SPLA længe havde været part i en hurtigt eskalerende konflikt.

Al træning af statslige politifolk og militær er dog stoppet nu. Det bekræftes af den danske major i området, Lars Villum Nielsen, som har ledet træningen af regeringens soldater.

“FN skal være upartisk og for at opretholde upartiskheden kan vi ikke træne soldater fra en af de kæmpende parter,” forklarer Lars Villum Nielsen. Han er en blandt 14 danske soldater, der lige nu er udstationeret i Sydsudan og som arbejder videre i landet, mens de venter på et fornyet mandat fra New York.

FN-folk bliver beskudt

Det kan da også mærkes, at missionen for både danske og de mange andre FN-soldater i landet er blevet noget anderledes i de seneste måneder. I marts blev en ladning FN-våben overtaget af oprørsstyrker efter et angreb, og et tidligere angreb på FN-soldater er ifølge ICG blevet holdt skjult, selvom det ifølge ICG endte med tre dødsfald. I alt er 13 FN-soldater døde under UNMISS, men det tal dækker også over flere ulykkestilfælde.

FN-soldaternes manglende evne eller vilje til at bruge den magt, som de retmæssigt har til rådighed, bliver også kritiseret af ICG.

“FN-systemet og medlemsstater har i flere år svigtet ved ikke at kræve ansvarsforfølgelse efter angreb på fredsbevarende soldater og accepten af besværlige forhold for civile og i forbindelse med troppebevægelser har efterladt UNMISS dårligt udrustet og uden den korpsånd, som er nødvendig for at yde en robust og upartisk beskyttelse i og omkring de baser, hvor civile har søgt tilflugt,” skriver ICG, som her imødekommer forlydender om, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige FN-soldater løser deres opgaver. Et af de foreløbigt officielt ubekræftede eksempler skulle være en episode, hvor indiske FN-soldater løb fra deres plads og undlod at gå ind i skudkamp, selvom deres mandat krævede det.

For udover statsdannelse, er FN i Sydsudan forpligtet af det såkaldte Chapter 7 i FN-chartret, der giver FN-soldaterne et stående mandat til at skyde igen om nødvendigt for at forsvare de civile.

USA er meget på banen i Sydsudan

Trods FNs delvise lammelse, mens et nyt opdrag bliver formuleret, skorter det ikke på opmærksomhed i flere af de store lande, som er engageret i Sydsudan. Kina spiller en rolle, fordi landet har en interesse i at sikre olieforsyninger ud af landet og USA har også engageret sig dybt. Det er ikke stormagternes uopmærksomhed, der har fået borgerkrigen til at bryde ud.

Flere udenlandske iagttagere peger på, at problemet ligger indbygget i krigens parter, der slet ikke har vænnet sig af med at slås efter uafhængigheden fra Sudan. En vane, som de undervejs i diverse forhandlinger heller ikke har undladt at gøre opmærksom på. En hyppigt anvendt frase har ifølge den amerikanske diplomat Cameron Hudson været: “Min uniform hænger stadig i skabet.”

Det passer også meget godt med, at en våbenhvile indgået så sent som sidste fredag allerede er blevet brudt og USA har svaret med at indføre sanktioner overfor to af hovedspillerne i konflikten.

Hvis det internationale samfund skal have en chance for at hjælpe, skal der lægges meget større pres på de politikere, der med fuldt overlæg har opildnet til etniskmotiverede drab, synes den amerikanske strategi at være. Men et godt vindue til netop sådan et pres kan være passeret, mener Cameron Hudson: “Vi er simpelthen løbet tør for mennesker, vi kan ringe til og influere,” siger Hudson med henvisning til, at de folk, som USA havde diplomatisk kontakt til, allerede er blevet effektivt udrenset af den siddende regering.

Imens venter alle aktører spændt på om et nyt FN-mandat kan levere en del af løsningen. Det nye mandat til UNMISS er blandt andet forsinket på grund af uenighed om, hvem der fremover skal lede sådan en mission. Den nuværende norske leder, Hilde Johnson, stopper til sommer og skal erstattes af en amerikaner, mener flere højtstående FN-folk ifølge Foreign Policy. Det ville sende et signal til de stridende sydsudanesere om, at et angreb på FN ville svare til et angreb på USA.

Men det er tvivlsomt om Obama-administrationen vil engagere sig endnu dybere, end den i forvejen er, og hvornår er indsatsen god nok? Eller som kommentator i FP James Traub skriver:

“Måske findes der ikke noget “nok”. At forebygge hungersnød og massenedslagtning i Sydsudan er måske det eneste verden kan gøre.”

Og selv det ser ud til at blive en kæmpeopgave. Med de seneste måneders kampe har befolkningen ikke kunnet så afgrøder, flere tusinde er dræbt, 1,3 millioner mennesker er allerede internt fordrevne og om lidt kommer regntiden.

Hvis du vil videre

 

Læs mere baggrund om tilblivelsen af Sydsudan og om hvordan konflikten måske kører på etniske parametre, men dybest set bunder i to umodne politikeres interne magtkampe. Her i Dit Perspektiv.

James Traubs kommentar i Foreign Policy, hvor han argumenterer for, at det internationale samfund allerede har gjort, hvad det kunne for Sydsudan og der måske ikke er noget, vi kan gøre for at forhindre nok en tragedie i Afrika

FNs rapport om tilstanden i Sydsudan her gengivet af New York Times, der også rapporterer fra landet med uhyggelige beretninger, der minder om Rwanda 1994

UNMISS rapport om tilstanden i Sydsudan

En rapport fra International Crisis Group, der blandt andet ser kritisk på FNs rolle op til og under konflikten

 



Recommend to friends
  • gplus
  • pinterest

About the Author

Paula Larrain

Paula Larrain

Bidt af journalistisk idealisme. Tror efter 25 år i nyhedsbranchen stadig fuldt og fast på, at læserne gerne vil bruge medier til at blive klogere og ikke kun til underholdning. Har tidligere været udenrigsjournalist på Radioavisen og Berlingske Tidende, hvor hun også nåede at være ledende redaktionssekretær, inden hun kom tilbage til DR som vært for TVAvisen. I dag er hun stifter og redaktør af Dit Perspektiv og rejser desuden landet rundt som ordstyrer og foredragsholder

Leave a comment