Tyrkiet nægter at betale idømt erstatning til Cypern

10. maj idømte den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassburg Tyrkiet at betale 90 millioner euro i erstatning til Cypern for invasionen af den nordlige del af øen i 1974. Det er den største erstatning for overtrædelser af menneskerettighederne, domstolen nogensinde har pålagt en stat.

NICOSIA

“Denne dom er et af de vigtigste bidrag til fred i Europa, i rettens historie,” skriver en gruppe af dommerne ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassburg i deres kommentar til den dom, de selv netop har været med til at fælde. Tyrkiet idømmes at betale 90 millioner euro – eller godt 670 millioner kroner – i erstatning til Cypern for overtrædelsen af individuelle græskcyprioters menneskerettigheder under invasionen og besættelsen af den nordlige tredjedel af øen i 1974.

Dommen blev afsagt af den såkaldte Grad Jury: 17 dommere har hørt parterne og dommerne fra 16 lande tilsluttede sig fuldt eller delvist dommen, kun den tyrkiske dommer var i opposition.

”Ingen domstol kan tvinge Tyrkiet til at betale en bøde til en anden stat,” lød reaktionen prompte fra udenrigsminister Ahmet Davutoğlu.

I Nicosia på Cypern kan Kypros Chrysosthomides ikke holde op med at smile. Han er tidligere justitsminister og ejer nu Cyperns største advokatforretning, som har til huse i samtlige fem etager i et kontorhus – med hans navn stort og prominent på facaden. Chrysosthomides er mere end tilfreds med dommen over Tyrkiet. Den giver cyprioterne oprejsning, forklarer han.

I slutningen af 1980’erne rejste Kypros Chrysosthomides den første sag om Cypernkonflikten ved Menneskerettighedsdomstolen. Og Han vandt den. Dommen gav enkelte individer mulighed for at rejse erstatningssager over for Tyrkiet i forbindelse med krigen i 1974.

”Den seneste nye dom fastslår, at invasionen og den fortsatte besættelse er en åbenlys overtrædelse af menneskerettighederne,” siger Chrysosthomides,

Selvfølgelig, siger han, er 90 millioner euro et ”symbolsk beløb”, det er ikke en sum, der på nogen måde er proportional med cyprioternes tab, som han remser op på fingrene; ”Uretfærdighed imod et helt land. De 200.000 flygtninge – der flygtede fra nord til syd. 1.500 personer, der stadig er meldt savnede, men som alle ved blev holdt fangen af de tyrkiske invasionstropper i 1974 og siden blev henrettet – eller henrettet med det samme, og de 21.000 græskcyprioter, der siden 1974 har været fanget i en enklave på Karpasia-halvøen i nord, uden at kunne komme i kontakt med den sydlige del af øen.”

Ifølge dommen skal en tredjedel af de 90 millioner euro gå til de pårørende til de 1.500 savnede personer og resten skal gives i kompensation til indbyggerne i den græskcypriotiske enklave på Karpasia-halvøen.

Sagen blev rejst ved Menneskerettighedsdomstolen i 1999 og har gennemgået mange faser siden, og det er derfor helt tilfældig, at den bliver afsagt netop nu, hvor der er alvorlige tiltag til forhandlinger mellem den Tyrkiet og Cypern om en løsning. Men når den nu er afsagt, vil den komme til at spille en vis rolle i forhandlingerne, forklarer den tidligere justitsminister Kypros Chrysosthomides .

Som et åbent sår

Chefredaktøren for den uafhængige cypriotiske avis, Politis, Dionysis Dionysiou er helt enig med Chrysosthomides, om at dommen er historisk og en vigtig oprejsning for Cypern, og at de 90 millioner er en symbolsk sum,

”Men Menneskerettighedsdomstolen kan ikke løse det cypriotiske problem, for det er et politisk problem,” siger Dionysiou. ”Konflikten, der i fyrre år har delt øen i to, er som et åbent sår. ”

Forhandlingerne bør efter hans mening føre til en konføderation af de to dele af øen. Man skal bevare de to enheder, nord og syd, med hver deres regering og så bør der dannes en konføderation med en fælles regering, hvor hver ministerium har to ministre. Og allervigtigst mener chefredaktøren: Hele øen bør vedkende sig de “europæiske værdier” og være medlem af EU.

Dionysis Dionysiou hører til den apologetiske del af Cyperns befolkning:

” Vi har begået fejl,” siger han – og med “vi” mener han den græskcypriotiske befolkning. ”Vi behandlede ikke de tyrkiske cyprioter ordentligt i 1960’erne. De var en lille minoritet, men i stedet for at give dem lige politiske rettigheder, kunne vi finde på at lukke for deres vand eller strøm i adskillige dage. Men efter 1974 er der begået stor uretfærdighed imod os fra Tyrkiets side.”

Både USA og EU er involveret i at forsøge at bringe parterne til en løsning.

Og siden begyndelsen af 1990’erne har Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg også spillet en rolle i konflikten:

I slutningen af 1990’ern gav domstolen den græskcypriotiske kvinde, Titina Loisido, som den første nogensinde ret til at besøge sit hus på den nordlige del af øen. Den dom åbnede for en debat om de to befolkningsgruppers ret til fri bevægelighed, og siden 2004 har grænsen mellem de to dele af øen været åbne. Beboerne kan besøge deres tidligere hjem, men kan ikke flytte ind i dem.

Det fremgik af en dom fra Menneskerettighedsdomstolen nogen år senere, hvor en anden kvinde forsøgte at få brugsretten til sit hus i nord tilbage. Domstolen fastslog, at der ikke var tvivl om, at det var hendes hus, som hun havde købt i 1972. Hun havde altså boet der i to år. Men siden 1974 havde en anden familie boet i huset, i over 30 år, og hun kunne derfor ikke få huset igen uden at krænke den anden families rettigheder.

”Retten sender os altså klar besked om, at tiden er inde til kompromis, og det er i den kontekst, man skal forstå den seneste dom,” siger Dionysis Dionysiou chefredaktør for dagbladet Politis, ”for det er sådan, man gør i Europa og har gjort de sidste 200 år, man søger kompromiset.”

John Kerry vil forsøge

Efter sit kuldsejlede forsøg på at løse konflikten mellem Israel og Palæstina har USA’s udenrigsminister John Kerry antydet, at han vil kaste sin energi ind på at ville løse Cypernkonflikten. Kommer de forhandlinger på et tidspunkt så langt, at man skal diskutere muligheden for nogen cyprioter skal have lov at flytte tilbage, mens andre får kompensation og der eventuelt udveksles territorier – som kompensation for de landområder de tyrkiske cyprioter ejede på den sydlige del af øen – er det højest sandsynligt, at dommen fra Strassburg vil indgå som et element i forhandlingerne om en løsningsmodel.

Foreløbigt er Cyperns økonomi stadig underlagt EU-trojkaens direkte administration.

(c) hf, 290514



Recommend to friends
  • gplus
  • pinterest

About the Author

Hanne Foighel

Hanne Foighel

Har siden 1985 arbejdet fra MellemØsten for DR-nyheder, Orientering og Deadline, Og har skrevet reportager og analyser for Weekendavisen, Berlingske Tidende, Politiken og en række danske og internationale tidsskrifter. Interesserer sig især for politisk, kulturel og samfundsmæssig udvikling i Israel/Palæstina og omegn og arbejder på dansk, engelsk, tysk, hebraisk og undtagelsesvis fransk. Udannet Cand.scient. i mikro- og cellebiologi fra Københavns Universitet. Udgav i 1998 bogen "Et Land der Fortærer Sine Egne - samtaler med israelske kvinder" på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Leave a comment