Irak trues af opløsning

Den irakiske stat knager gevaldigt i fugerne, efter at militante sunni-islamister har erobret millionbyen Mosul og rykker frem mod Bagdad, mens kurdiske styrker har indtaget oliebyen Kirkuk. Efter alt at dømme venter en kaotisk periode i landet – med et væld af aktører, både interne og eksterne.

Længe virkede »Den Islamiske Stat i Irak og Levanten« som et rigeligt ambitiøst navn for en militant gruppe, der først og fremmest var kendt for selvmordsbomber, grusomme likvideringer og andre hit-and-run-aktioner. Men efter at gruppen i denne uge erobrede den nordirakiske millionby Mosul og fortsatte sin offensiv sydpå mod Bagdad, begynder konturerne nu at tegne sig af en statslignende enhed i Mellemøsten styret af sunni-islamistiske ekstremister.

Samtidig har kurdiske styrker indtaget en anden storby i det nordlige Irak, Kirkuk, hvilket skaber yderligere tvivl om, hvorvidt den irakiske enhedsstat har en fremtid, eller om den bliver sprængt i tre eller flere dele tegnet af landets tre store befolkningsgrupper, shia-arabere, sunni-arabere og kurdere. Den truende borgerkrig, der med skiftende succes blev holdt nede af først diktatoren Saddam Hussein, derefter af de amerikansk anførte invasionsstyrker og senest af den shia-dominerende irakiske regering, kan meget vel være ved at bryde ud i lys lue.

I hvert fald midlertidigt synes Iraks stærke mand gennem de seneste otte år, premierminister Nouri al-Maliki, helt at have mistet grebet om situationen.

Ikke alene er den irakiske hær, som USA brugte op mod 100 milliarder kroner på at træne og udruste, kollapset i den nordlige del af landet, hvor titusinder af soldater har overgivet sig eller er flygtet over hals og hoved, skønt kernen i sunni-rebellernes offensiv tilsyneladende ikke tæller mere end 800-1000 mand. Også politisk ser det dystert ud for premierministeren, hvilket blev udstillet, da det irakiske parlament torsdag skulle stemme om hans appel om at indføre undtagelsestilstand. Kun 128 af de 325 medlemmer dukkede op til afstemningen, alt for få til at træffe en beslutning.

Al Qaida-inspireret statsdannelse

Hovedkraften i den sunni-arabiske offensiv er Den Islamiske Stat i Irak og Levanten, normalt forkortet ISIS med brug af det arabiske ord for Storsyrien eller Levanten, al-Sham. ISIS har i mere end et år kontrolleret byen Raqqah i det østlige Syrien og siden årsskiftet også Fallujah og dele af Ramadi i det vestlige Irak. Med erobringen af Mosul har ISIS sat sig på et område, inklusive en del af grænsen mellem Syrien og Irak, der er større end mange af Mellemøstens etablerede stater.

Dermed er ISIS for alvor tilbage i det Irak, hvor gruppen blev etableret efter den amerikansk anførte invasion og Saddam Husseins fald i 2003. Gruppen gik oprindeligt under navnet Tawhid og Jihad under ledelse af den jordansk fødte islamist Abu Musab al-Zarqawi. I 2004 meldte Zarqawi sig under terrornetværket Al Qaidas faner, og hans gruppe skiftede navn til Al Qaida i Irak, hvilket senere blev til Den Islamiske Stat i Irak og – efter at borgerkrigen i Syrien begyndte – Den Islamiske Stat i Irak og Levanten, i dag under ledelse af den mystik-omgærdede Abu Bakr al-Baghdadi.

I Syrien har ISIS været en af de førende rebelgrupper, men har sjældent været i direkte kamp mod præsident Bashar al-Assads styrker, desto oftere mod andre islamistiske og nationalistiske sunni-grupper. I februar i år slog Al Qaida-lederen Ayman al-Zawahiri hånden af ISIS, men mange betragter i dag ISIS som en mindst lige så vigtig aktør i den globale jihad-bevægelse som Al Qaida selv. Og mindst lige så hensynsløs i sine metoder.

Nu hævder ISIS at have sat kursen mod hovedstaden Bagdad og shia-muslimernes hellige byer Najaf og Karbala.

»Gå til kalifatet Bagdad, vi har et regnskab at gøre op,« lød det en i videoappel fra ISIS-talsmand Abu Muhammed al-Adnani.

Det kan dog være et taktisk udspil, et forsøg på at få den irakiske regering til at koncentrere sig om at forsvare Bagdad, mens ISIS konsoliderer sig nord for hovedstaden. I hvert fald vil modstanden blive langt hårdere, hvis man bevæger sig længere sydpå, ud af de sunni-arabisk dominerende områder. Najaf, Karbala og resten af det sydlige Irak har hele tiden været helt domineret af shia-arabere, og også Bagdad, som inden Saddams fald var en blandet by, har i dag et overvejende shia-arabisk præg.

ISIS er ikke alene

Mosul og i endnu højere grad Saddams hjemby Tikrit, der blev erobret af rebellerne onsdag, er domineret af sunni-arabere, og her har ISIS kunnet regne med sympati fra en betydelig del af lokalbefolkningen, der føler sig diskrimineret og forfulgt af Malikis regering. Det viste sig tydeligt i Mosul, hvor børn overdængede flygtende irakiske soldater med sten, og hvor appeller om folkelig modstand mod rebellerne blev ignoreret.

I Mosul var der sporadiske kampe i tre-fire dage, før de talmæssigt langt overlegne irakiske hærstyrker flygtede og overlod ikke alene kontrollen over Iraks næststørste by, men også store mængder af våben, pansrede køretøjer og andet militært isenkram til ISIS. Tikrit faldt stort set uden kamp. Rebeller synes også at have overtaget dele af andre byer nord for Bagdad, deriblandt Samarra, som huser en vigtig shiamuslimsk moské.

Offensiven handler vel at mærke ikke om ISIS alene. Også mindre islamistisk og mere nationalistisk orienterede sunni-arabiske grupper med bånd til den styrtede og siden hængte diktator Saddam Hussein deltager, deriblandt den såkaldte Naqshbandi Hær og en gruppe anført af Saddams næstkommanderende, Izzat Ibrahim al-Douri.

Det betyder, at der meget vel kan opstå interne modsætninger mellem sunni-rebellerne, ligesom tilfældet har været i Syrien. Tidligere har en række fremtrædende stammeledere i Anbar-provinsen med byerne Fallujah og Ramadi vendt ISIS ryggen, fordi de trods stærke islamistiske stemninger i provinsen ikke støtter den ekstreme variant af islam, som ISIS står for.

En tilsvarende modstand vil efter alt at dømme gøre sig gældende i den økonomiske metropol Mosul, hvor ISIS nok har haft indflydelse og været kendt og berygtet for omfattende, mafia-lignende afpresning af lokale forretningsfolk, men langtfra har været en dominerende faktor politisk. Tegn på konflikt viste sig allerede torsdag, da ISIS forlangte, at Naqshbandi inden for 24 timer skulle fjerne nyligt opsatte portrætbilleder af Saddam Hussein i Mosuls gader. ISIS meddelte også, at alkohol og tobak er forbudt i byen, kvinder bør holde sig hjemme, og tyve vil få deres hænder hugget af i overensstemmelse med gruppens strikse tolkning af sharia-lovgivningen.

Maliki har stadig kort på hånden

Ud over intern sunni-arabisk rivalisering er ISIS oppe mod en række stærke modstandere, som kan gøre det vanskeligt for gruppen at opretholde kontrollen i Mosul, endsige erobre Bagdad.

Dels er der den statslige irakiske hær, som efter ydmygelsen i denne uge må forventes at slå tilbage i nær fremtid. Hæren tæller op mod en million mand og er langt bedre udrustet end ISIS. Selv om udviklingen i denne uge tyder på, at hærens motivation langtfra kan måle sig med de sunni-islamistiske krigeres, kan Maliki formentlig regne med loyalitet fra hovedparten af sine væbnede styrker, der er domineret af shia-arabere. Der var rapporter om luftbombardementer nær Mosul torsdag.

Dels er der shia-arabiske militser, som for det meste har ligget i dvale siden den borgerkrigslignende konflikt i Irak 2006-07, men som hurtigt kan mobiliseres igen. Mullahen, politikeren og militslederen Moqtada al-Sadr har allerede mobiliseret af sin milits, kaldet Mehdis Hær, i Bagdad, og andre shia-militser er blevet sendt til Samarra for at beskytte den højhellige shiamuslimske Askari-moské.

Dels er der kurdernes Peshmerga-tropper, der er den måske bedst organiserede militærstyrke i Irak. Som følge af langvarige uoverensstemmelser mellem Maliki og de kurdiske ledere er det tvivlsomt, om Peshmerga vil blande sig i striden i de arabiske dele af landet, men i hvert fald vil styrken gøre alt for at forhindre, at ISIS eller andre sunni-arabiske grupper får magten i områder, som kurderne betragter som deres.

Dette blev tydeligt markeret torsdag, da en kurdisk regeringstalsmand over for nyhedsbureauet Reuters erklærede, at den nordlige olieby Kirkuk nu er fuldt ud kontrolleret af Peshmerga, efter at den irakiske hær også dér er flygtet. Det kan tænkes at betyde, at kurderne nu vil gøre alvor af mangeårige planer om at indlemme Kirkuk i det selvstyrende irakiske Kurdistan – hvilket ville være yderligere en komplicerende faktor og yderligere en trussel mod den irakiske centralmagt.

»Jeg håber, at den kurdiske ledelse ikke vil lade denne gyldne mulighed gå fra sig til at bringe kurdisk jord i de omstridte områder tilbage under kurdisk kontrol,« sagde et kurdisk medlem af det irakiske parlament, Shoresh Haji, til al-Jazeera.

I kulissen venter en stribe internationale aktører, deriblandt USA, Iran, Syrien og Tyrkiet, der har vidt forskellige interesser, men som hver for sig har grund til bekymring over udsigten til et Irak i opløsning og ikke mindst en Al Qaida-inspireret statsdannelse i Mellemøsten.

Irans præsident Hassan Rouhani erklærede torsdag med henvisning til udviklingen, at »vi vil bekæmpe vold, ekstremisme og terrorisme i regionen og i verden«, og ifølge Wall Street Journal og The Times er der allerede styrker fra Irans Revolutionsgarde på plads i Irak for at bistå Malikis regering. Parallelt meddelte USA’s præsident Barack Obama, at USA »overvejer alle muligheder« for at hjælpe Maliki-regeringen mod rebellerne.

Det tegner med andre ord til at blive en mere end almindeligt varm sommer i Irak.

Hvis du vil videre:

Irakisk journalist beskriver i det seriøse, tysk finansierede nyhedsbrev Niqash folkets begejstring i Mosul efter ISIS’ magtovertagelse.

To sammenflettede borgerkrige i Irak og Syrien vil skærpe spændingerne i et i forvejen ustabilt Mellemøsten og i værste fald føre til en regional krig med deltagelse af Iran og sunni-arabiske stater, vurderer tænketanken Institute for the Study of War.

Krigen i Syrien, premierminister Malikis sekteriske regeringsstil og USA’s fejltrin er de vigtigste årsager til ISIS’ nylige succes i Irak, skriver The New Yorker i en analyse.

USA bliver nødt til at gribe ind for at undgå, at ISIS bliver den eneste sammenhængende militære og politiske kraft i de sunni-arabiske områder, argumenterer Irak-eksperten Michael Knights i Foreign Policy.

Iran er parat til at hjælpe, hvis Iraks regering beder om det, forklarer højtstående iransk embedsmand over for Al-Monitor.

New York Times forklarer baggrunden for den irakiske hærs fiaskoer i denne uge – manglende motivation og krigstræthed over for hensynsløse modstandere.

Kort over ISIS’ aktuelle kontrolzoner i Syrien og Irak fra Institute for the Study of War.

 

 



Recommend to friends
  • gplus
  • pinterest

About the Author

Thomas Heine

Thomas Heine

Lever og ånder for kvalificeret udlandsjournalistik – allerhelst på landevejen, men skrivebordet i Stockholm er også ok. Tidligere korrespondent for Jyllands-Posten i Stockholm, Moskva og Amman samt redaktør for JP-magasinerne International og Explorer. I dag med eget firma (www.offroadreporting.com) og hovedfokus på trekantområdet mellem Keflavik, Kamtjatka og Kap Guardafui.

Leave a comment