USA advares mod samarbejde med Iran

Diplomatisk set passer det Iran meget godt, at ISIS har fremmarch i nabolandet Irak. Teheran forventes at udnytte den nye situation til at søge indflydelse over for Washington også i forhold til forhandlingerne om sit atomprogram. I begyndelsen af ugen lød meldinger fra Washington om et muligt samarbejde mellem USA og Iran for at løse Irak, men Obama bliver advaret om ikke at tage imod iransk lokkemad.


Iran har længe forsøgt at styrke sin position over for især Vesten ved forhandlinger i Wien, hvor Irans atomare fremtid bliver diskuteret. Lige nu er det tvivlsomt om forhandlingerne bliver afsluttet som planlagt den 20. juli og den deadline vil muligvis blive presset yderligere af, at det shiitiske Iran har fået nye kort på hånden efter sunni-ekstremisters fremmarch i Irak.

Helt åbenlyst har den iranske regering i den forgangne uge rakt hånden ud til USA og appelleret til, at Washington tager Teheran med på råd i forhold til Irak. For som iranerne fremhæver, er Iran lige nu det mest stabile land i regionen. Det understøttes også af iranere i diasporaen. I ordene på den svenske eksil-iraner, formand for The National Iranian American Council, Trita Parsi:

“På trods af USAs afsmag for Irans afart af undertrykkende shiitisk nationalisme, ved præsident Obama ganske klart, at den reelle trussel mod USA ikke er den del af islam, som udspringer fra landets officielle fjende, Iran, men fra den del af islam, som støttes, sponsoreres og omfavnes af sin formelle allierede Saudi Arabien.”

Trita Parsi kæder som stort set alle andre iagttagere den nuværende situation i Irak med forhandlingerne om Irans atomprogram og understreger, at en snarlig aftale vil knytte Teheran og Washington tættere sammen på bekostning af forholdet til saudierne.

For Obama er det imperativt at sikre sig et Iran uden atomvåben, for der igennem at undgå et våbenkapløb i et område med notoriske ekstremister og blindt hadende arvefjender.

I det lys forekommer Iran at være et land, man i det mindste kan ræsonnere med. Som Parsi skriver, har Obama tidligere på året givet udtryk for, at iranerne er “strategisk tænkende”, ” ikke impulsive”, “responderer på incitamenter” og nærer ikke et “ønske om selvmord”.

Jihadisterne i ISIS er en helt anden sag, og derfor bør USA holde sig til Iran, mener Parsi, der opfordrer til, at de to lande lader være med at køre deres indbyrdes forhold på autopilot og i stedet fokuserer på fælles interesser, ikke kun midlertidigt af taktiske grunde, men ud fra en forståelse af nye realiteter, der har placeret to hovedfjender på samme side af hegnet.

USA og Iran har før samarbejdet i det skjulte

Og måske kan Iran komme endnu tættere end blot med på råd. USAs præsident John Kerry har allerede sagt direkte, at Washington holder alle løsningsmuligheder åbne herunder et samarbejde med Iran. I første omgang udelukkede han heller ikke et militært samarbejde, men den del af sagen er senere blevet nedtonet.

Det er efterhånden ganske vist, at de to lande løbende har samarbejdet i det skjulte. Iran hjalp amerikanerne med efterretninger i forbindelse med krigen mod terror, der blev indledt af Bush-regeringen efter angrebet på tvillingetårnene i New York i 2001. Den iranske efterretningstjeneste leverede oplysninger til brug mod Al-Qaeda i Afghanistan og Pakistan, men da Bush senere besluttede sig for at invadere Irak, lod man hånt om Irans fortsatte løfte om at give en hånd med.

Og den kølige afstand bør amerikanerne holde fast i, argumenterer andre Mellemøsteksperter. I et skarpt indlæg i Washington Post og som meget hurtig respons på Kerrys åbne arme over for Iran, skrev de udenrigspolitiske kommentatorer Michael Doran og Max Boot, at USA skal holde sig langt væk fra et samarbejde med Iran over for Irak.

Selvom USA samarbejdede med Sovjetunionen under Anden Verdenskrig trods de ideologiske forskelle, sammenligner de to kommentatorer hellere det bebudede samarbejde med ønsketænkende konservative, der i 30erne argumenterede for et strategisk samarbejde med Nazityskland.

“Ideen om, at USA, der kæmper for at forsvare demokrati og står vagt om stabilitet, skulle dele interesser med Den Islamiske Republik, Iran, et revolutionært teokrati, som er hovedsponsor for verdens terrorisme, er ligeså fantasifuld som en påstand, om at Neville Chamberlain og Adolf Hitler kunne have arbejdet sammen for Europas bedste,” skriver de to.

Tværtimod advarer de om, at situationen lige nu risikerer at give Iran mere vind i sejlene regionalt, men også i forhold til atom-forhandlingerne i Wien.

De sammenligner det med forholdet til Pakistan, hvor Vesten har vænnet sig til, at landet både indtager rollen som brandstifter og brandslukker. Således fremhæver de to mellemøstkendere, at Iran selv har været med til at hjælpe ISIS i gang i sin tid ved at understøtte dens oprindelige leder, al-Qaeda-manden al-Zarqawi. Desuden pegede en amerikansk rapport for blot to år siden, at ISIS modtager støtte fra Iran på trods af, at samme organisation kæmper imod Irans allierede, præsident Assad i Syrien. Alliancerne går på kryds og tværs, Iran spiller på begge sider og det ville være en stor fejl at samarbejde med iranerne, siger Boot og Doran.

“USA ville begå en historisk fejltagelse, hvis det hjælper med en iransk orkestreret etnisk udrensning med enten bombardementer eller blot diplomatisk støtte. Ikke alene ville dette være moralsk forkasteligt, det ville også være strategisk dumt, fordi det ville overbevise regionens sunni-muslimer om, at USA tager parti imod dem. Dette kunne lede sunni-stater som Saudi Arabien, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater til at støtte ekstremister som ISIS i endnu højere grad og dermed nære den voksende sekteriske konflikt endnu mere.”

Iran har optrappet undertrykkelsen hjemme

At Irans nuværende præsident lader til at være en, man kan tale og ræsonnere med dækker desuden over det faktum, at Iran på ingen måde er blevet et bedre land at leve i, sådan som præsident Rouhani lovede forud for og lige efter sin indsættelse. Tværtimod har landet eskaleret sine henrettelser af politiske modstandere og almindelige mennesker, der tillader sig at kritisere staten eller som den 26-årige kvinde, der blev hængt sidste år, fordi hun havde tilladt sig at blive seksuelt overfaldet.

Trita Parsi har tidligere skrevet, at disse henrettelser handler om intern rivalisering, fordi høge i Iran forsøger at sabotere Rouhanis muligheder for at indgå en aftale med Vesten. Men faktum er, at Rouhani selv valgte sig en justitsminister, der var notorisk kendt for sin brutale fremfærd som tidligere leder af efterretningstjenesten, og hans ministerium er i folkemunde derfor blevet døbt Mordministeriet.

Kort før den seneste udvikling i Irak og de efterfølgende diskussioner i diplomatiet skrev den canadiske udenrigsminister, John Baird, en advarsel i Foreign Policy om ikke at lade sig narre af den nye PR-venlige leder til at tro, at iranerne har fået det meget bedre, siden hans tiltræden.

Selv sammenlignet med forgængeren Ahmadinejad, er henrettelserne fordoblet under Rouhani. John Baird opfordrer det internationale samfund til at stå på det iranske folks side, frem for at tro på, hvad de iranske ledere siger i deres søgen efter international indflydelse.

“Kynikere vil måske anse det for almindeligt for politikere generelt at benytte sig af urealistisk retorik og brudte løfter. Men kløften mellem Rouhanis stil og substans dækker over en meget dyster virkelighed. Under den suveræne leder Ayatollah Khameneis skarpe øje, fortsætter det præstestyrede diktatur på samme vis. Det iranske regimes terrorisering af egen befolkning og opbakning til terrorisme i udlandet er chokerende. Det er fortsat Irans realitet,” skrev den canadiske udenrigsminister for blot en uge siden.

Om nabolandet USA kan finde argumenter for et samarbejde med Iran for at lappe på egne strategiske fejl i Irak bliver måske afgjort i disse dage.

Imens har Storbritannien – også blandt de lande, der sidder med ved forhandlingsbordet i Wien – besluttet at genoptage de diplomatiske forbindelser med Iran. For det går jo meget bedre med dialogen og forholdet til Iran, som udenrigsminister William Hague oplyste sit parlament.

Hvis du vil videre

Her nyheden i New York Times om Storbritanniens genåbning af ambassaden i Teheran

New York Times diplomatiske korrespondent gennemgår i detaljer, hvor forhandlingerne i Wien står med Iran og hvordan den nye situation i Irak kan påvirke processen

To mellemøsteksperter advarer i kraftige vendinger mod et tættere samarbejde med Iran. Her i Washington Post

Den canadiske udenrigsminister langer ud efter den iranske regering kort før USAs tilnærmelser om praktisk samarbejde i forhold til Irak. Her i Foreign Policy

Den svensk-iranske eksperts opfordring til samarbejde mellem Iran og USA. Han har blandt andet skrevet en bog om Obamas diplomatiske kurs over for Iran. Her hans argument i Foreign Policy

 

 



Recommend to friends
  • gplus
  • pinterest

About the Author

Paula Larrain

Paula Larrain

Bidt af journalistisk idealisme. Tror efter 25 år i nyhedsbranchen stadig fuldt og fast på, at læserne gerne vil bruge medier til at blive klogere og ikke kun til underholdning. Har tidligere været udenrigsjournalist på Radioavisen og Berlingske Tidende, hvor hun også nåede at være ledende redaktionssekretær, inden hun kom tilbage til DR som vært for TVAvisen. I dag er hun stifter og redaktør af Dit Perspektiv og rejser desuden landet rundt som ordstyrer og foredragsholder

Leave a comment