Glem alt om grænserne i Den Frugtbare Halvmåne

De islamistiske jihadstyrker truer med at opløse Irak. Syrien er for længst opløst. Og tiden er ved at være inde til at gentænke oversættelsen af gruppens arabiske navn fra Den Islamiske  Stat i Irak og Syrien – ISIS – til ISIL – Den Islamiske  Stat i Irak og Levanten. For efter gruppens strategiske erobringer i Irak spreder frygten for de forblændede jihadister og deres rædselsregime sig til Libanon, Jordan og Israel/Palæstina.

”Vi bevæger os med fuld fart baglæns – til fremtiden,” siger den israelske Mellemøstenekspert, Uzi Rabi.

Han er leder af Dayan Centeret for Mellemøstenstudier på Tel Aviv Universitet og en af mange, der betragter udviklingen i Mellemøsten med bekymring.

”Vi må holde op med at tale om lande og må muligvis udvikle et helt nyt ordforråd,” siger Rabi.

”Vi ser en række konflikter udspille sig på en gang. Historiske konflikter, der springer op som gamle sår. Det handler om olie, om magt, om kurderne og andre og om konflikten mellem shia og sunni. At tale om lande giver ingen mening mere.”

Uzi Rabi taler ikke udelukkende om den smuldrende grænse mellem Irak og Syrien, der reelt er holdt op med at eksistere, da de ekstremistiske sunnimuslimske ISIS/ISILs styrker uden at møde nogen modstand fra de irakiske regeringsstyrker forrige uge overtog kontrollen med to af de tre grænseovergange mellem de to lande. Kurderne havde nogen dage før overtaget den tredje og sidste (nordlige) overgang mellem det, der engang var henholdsvis Syrien og Irak.

I nord er der nu kurdere på begge sider af grænsen, og ved den ene af de to øvrige grænseovergange har ISIS/ISIL  nu fuld kontrol med begge sider af grænsen, således at mandskab og våben bevæger sig frit imellem de to lande.

Rabi kigger ud over hele det forandrede mellemøstlige landskab og nævner et par andre tørre fakta:  I dag er hver femte person i Jordan, og hver fjerde person i Libanon syrer.

”Når det er tilfældet, hvad betydning har grænser så,” spørger den israelske professor retorisk.  Den historiske Frugtbare Halvmåne er ved at genopstå på ruinerne af Syrien, Libanon og Irak.

Næste stop Jordan?

Søndag forsvandt de irakiske soldater som dug for solen også i Anbar-provinsen i det vestlige Irak, da  ISIS/ISIL styrkerne ankom til Rutba og dermed fik kontrol med den 180 kilometer lange ørkengrænse mellem Irak og Jordan. De jordanske styrker langs grænsen blev omgående sat i højeste beredskab.

Ikke noget under, at den jordanske indenrigsminister fastslog at Jordan nu ’er omringet af ekstremister’.

Fredag den 20. juni gik adskillige hundreder i gaderne i den jordanske by Ma’an, under ISIS/ISILs sorte faner. ”Vi er Jordans Falluja,” råbte demonstranterne med henvisning til den irakiske by, der er blevet et symbol for den radikale sunni-islam.

Byen Ma’an har i årevis huset en række forskellige islamistiske bevægelser og er kendt for sin kritik af det jordanske monarki. Men flere observatører frygter, at denne åbenlyse støtte til ISIS/ISIL hos lokale Jordanske islamister kan være et signal for eventuelle ISIS-sympatisører eller medlemmer blandt de mange hundredetusinde syriske flygtninge i Jordan.

”Man kan sagtens forestille sig, at der er ISIS/ISIL ’sleeper cells’ i Jordan allerede,” siger Ramzy Mardini, der arbejder for den amerikanske tænketank The Atlantic Council i Amman til Financial Times.

En tidligere jordansk udenrigsminister Marwan Muasher, der i dag er vicepræsident for The Carnegie Endowment Research Institute mener dog ikke, at ISIS/ISIL udgør en eksistentiel fare for Jordan.

”Ulig situationen i Irak og Syrien er størstedelen af jordanerne imod ekstremisterne i ISIS/ISIL,” fastslår Muasher.

Israelsk tænketank er bekymret

De svage arabiske statsstrukturer, jihadisternes veludbyggede netværk og et USA, der ikke har villet blande sig og har mistet sit image som supermagt, er de tre tungtvejende forklaringer på at det er lykkedes jihadisterne at vinde kontrol med dele af Syrien og også i Iraks store byer. Det skriver den israelske tænketank INSS, Israels Institut for Nationale Sikkerheds Studier, i sin seneste analyse af situationen.

INSS betragter lige nu Jordan som ’mest truet’ af chokbølgerne fra Irak, og ’der er kun et lille tilløb og et hop fra Israel, Palæstina og Sinai-halvøen og dermed faren for at hele regionen bliver draget ind i en voldelig konflikt’.

“Hvad, der er brug for nu, er en fælles amerikansk-europæisk indsats med lavprofil israelsk medvirken, der styrker Jordan både økonomisk og sikkerhedsmæssigt…..Israel må forberede sig på et scenario, hvor udviklingen spilder ind over dets grænser. Forhindre at islamiske jihadister ikke får indflydelse og ikke opbygger infrastruktur i de palæstinensiske selvstyreområder og for at sikre det, må Israel hjælpe og støtte selvstyrets effektivitet, sikkerhed og økonomi.”

INSS mener ikke, det er usandsynligt, at man må begynde at acceptere de regionale forandringer og anerkende, at nationalstaterne Syrien og Irak er blevet opløst og afløst af ’etniske’ nationer: Alawitter i vest-syrien, kurdere i det nordlige Irak og Syrien, en sunni-muslimsk stat i det nordvestlige Irak og en shiamuslimsk stat i det centrale og sydlige Irak.

Besynderlige sengekammerater

I ugen, der gik, fik man en begyndende forsmag på, hvordan de nye alliancer i Mellemøsten tager sig ud.

USA har lovet at sende 300 militære rådgivere til Bagdad for at hjælpe premierminister Nuri Kamal al-Malikis shiamuslimske centralregering med at få styr på sine tropper i kampen mod både ekstremistiske sunnier i ISIS/ISIL og Muktada al-Sadrs anti-regerings og shiamuslimske ’Mahdi-hær’. Og siden ISIS/ISIL operationerne begyndte at tage fart,  foretager USA mellem 30-35 bemandede og ubemandede overvågningsflyvninger over Irak hver eneste dag.

Også Iran støtter den shiamuslimske Malikis regering. Tonsvis af våben bliver fløjet ind fra Teheran, og iranske droner deltager nu direkte i regimets forsøg på at dæmme op for ISIS/ISILs fremmarch.

Ifølge New York times er der kommet et dusin officerer fra den iranske Al Quds-brigade til Irak for at hjælpe Malikis hær med at rekruttere soldater i det shiamuslimske, sydlige Irak. Andre tusinder af iranske soldater står opmarcheret langs den iransk-irakiske grænse klar til at rykke ind, hvis/når Maliki beder om det.

Også Bashar al-Assad støtter op om Maliki. Det syriske luftvåben- der også får sine forsyninger direkte fra Iran –  har flere dage i træk bombet ISIS/ISIL-kontrollerede byer i det vestlige Irak. 

Foreløbig er der ingen direkte koordinering mellem USA og Iran, og der synes at være delte meninger på begge sider, om hvorvidt man ønsker et samarbejde.

Foreløbig er alle rygter om et forestående møde mellem de to lande dog blevet afvist. 

(c) hf,250614

Hvis du vil videre

Fakta bag betegnelsen Den Frugtbare Halvmåne kan du finde her i Wikipedia

—-

Om om den nuværende konflikt her i Politico og her

 



Recommend to friends
  • gplus
  • pinterest

About the Author

Hanne Foighel

Hanne Foighel

Har siden 1985 arbejdet fra MellemØsten for DR-nyheder, Orientering og Deadline, Og har skrevet reportager og analyser for Weekendavisen, Berlingske Tidende, Politiken og en række danske og internationale tidsskrifter. Interesserer sig især for politisk, kulturel og samfundsmæssig udvikling i Israel/Palæstina og omegn og arbejder på dansk, engelsk, tysk, hebraisk og undtagelsesvis fransk. Udannet Cand.scient. i mikro- og cellebiologi fra Københavns Universitet. Udgav i 1998 bogen "Et Land der Fortærer Sine Egne - samtaler med israelske kvinder" på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Leave a comment