Frifindelse for bøsseanklager overrasker i Egypten

Klapjagten på homoseksuelle i Egypten er blevet værre de senere år. Her markeres egyptiske LGBT-rettigheder ved en Pride-demonstration i San Fransisco. Foto: Flickr by Steven Damron

For første gang siden den egyptiske eks-præsident Mohamed Morsi blev afsat i juli 2013, er en højt profileret menneskerettighedssag endt med en frifindelse af de anklagede. 26 mænd, som blev arresteret i december sidste år i et badehus, der er kendt som mødested for bøsser, og anklaget for ”utugt”, blev i mandags frifundet – til stor overraskelse ikke mindst for forsvarsadvokaterne. Heksejagten på homoseksuelle har nemlig nået nye højder, efter at afsættelsen af Morsi har banet vejen for politistatens tilbagekomst.

KAIRO

Dommeren ved Galaa retten i Kairos centrum læser navnene op på de 26 anklagede mænd. De står klemt sammen i et bur på højst fire kvadratmeter i et hjørne af den skidne retssal og ser bange og hærgede ud. De har siddet varetægtsfængslet siden den 7. december sidste år, da politiet stormede et badehus, der er kendt som mødested for bøsser – og nu står de til tre års fængsel, anklaget for bl.a. utugt og prostitution.

Men ifølge Mohamed Bakir, som er advokat for 14 af mændene, har anklagemyndigheden ikke fremlagt skygge af dokumentation. Den retsmedicinske rapport kunne godt nok fastslå, at tre af de 26 mænd havde dyrket analsex, men det er ikke strafbart i sig selv. Og anklagerne er derfor baseret på sagens eneste vidne, lederen af efterforskningsafdelingen i sædelighedspolitiet, Ahmed Hashad.

Han har i detaljer beskrevet, hvordan han med egne øjne så de anklagede i fuld gang med et gruppesex-orgie, da han og hans mænd stormede badehuset. Det helt utænkelige i, at de anklagede således skulle have fortsat deres seksuelle aktiviteter, efter at politiet kom brasende, har tilsyneladende ikke anfægtet anklagemyndigheden.
Men næppe har dommeren remset det sidste af navnene op, før han med få ord meddeler, at de alle 26 er frifundet. Mere siger han ikke, så eksploderer hele retssalen i jubel.

”Gud ske tak og lov! Gud er stor,” råber mændene inde i buret.

I Egypten sker frifindelser næsten aldrig i første retsinstans, men først i forbindelse med en ankesag. Og at en højtprofileret menneskerettighedssag som denne ender med frifindelse i første hug, er ikke sket, siden vejen blev banet for politistatens tilbagekomst med afsættelsen af islamisten Mohamed Morsi i juli 2013.

”Jeg har aldrig oplevet en tilsvarende dom. Det kommer helt bag på mig,” siger en meget glad Mohamed Bakir, som siden 2013 har været forsvarsadvokat i otte-ti af de største sager imod homoseksuelle.

Der har været mange brutale nedslag i det homoseksuelle miljø de seneste par år – men badehussagen har været særligt ydmygende, fordi politiet denne gang havde TV-journalisten Mona Iraqi og hendes kameramand med på slæb. Det var nemlig den berygtede talkshow-værtinde selv, der havde organiseret hele set-up’et – for at ”afsløre Kairos største rede for gruppe-perversioner”, som hun sagde.

Et par timer efter arrestationen lagde Mona Iraqi fotos ud på sin Facebookside af de 26 mænd, der næsten nøgne og med ansigterne skjult i hænderne blev ført ud til den ventende fangetransportvogn. Deres tøj var blevet beslaglagt som bevismateriale. Under billederne beskrev Mona Iraqi, hvordan mændene var blevet grebet på fersk gerning i et gruppe-sex-orgie, og hun lovede seerne, at hendes kommende show ville afsløre ”hele historien om, hvordan disse lastens huler spreder AIDS i Egypten”.

Og et par dage senere gik det første af to talk-shows om ”badehussagen” så i luften – garneret med gyserfilm-musik under de dramatisk klippede optagelser af den kluntede og tydeligvis iscenesatte arrestation.

Hårdeste nedslag mod bøsser i mands minde

Badehussagen er den største massearrestation af bøsser i Egypten siden den såkaldte Queen Boat-sag fra 2001, da 52 mænd blev arresteret på et flydende diskotek på Nilen. 21 af dem fik tre års fængsel, og i de følgende år fortsatte nedslaget med hundredevis af arrestationer.

Homoseksuelle har altid været stigmatiserede i Egypten. Kun tre procent af befolkningen mener, at homoseksuel adfærd er acceptabel, og den konservative moralisme, som har grebet landet i takt med, at politistaten forsøger at genoprette kontrollen, har resulteret i det hårdeste nedslag i miljøet i mands minde.

Det begyndte i oktober 2013, og siden er mindst 150 mænd blevet idømt længere fængselsstraffe for utugt. I sidste måned fik otte mænd eksempelvis hver et års fængsel for at have deltaget i et ”bøssebryllup” og optaget det på video. I andre sager har de dømte fået op til ni års fængsel.

Og dommene får fuld opbakning fra Al-Azharinstitutionens førende repræsentanter. Ministeren for religiøse affærer har således udtalt, at de homoseksuelle forsøger at ødelægge samfundet med støtte fra Israel, og Fatwa-komiteens formand opfordrede for nylig til, at homoseksuelle skal landsforvises, så usædeligheden ikke får lov at brede sig.

”Jeg har arbejdet med den her type sager i næsten to år, fordi der ikke er ret mange andre advokater, der vil tage dem,” siger Mohamed Bakir og fortæller, at han i stigende grad oplever, at forældre til de anklagede er bange for at lade ham forsvare deres sønner – fordi de mener, at det i sig selv vil stemple dem som bøsser.

Det er sædelighedspolitiet, der efterforsker sagerne, og ifølge Mohamed Bakir nærer de et indgroet had til homoseksuelle.

”Mine klienter fortæller mig, at de bliver truet og intimideret. Selv ikke på de sociale medier, som er deres primære platform for kontakt, kan de være i fred. Sædelighedspolitiet går nemlig ind og udgiver sig for at være bøsser, og når de så får kontakt, aftaler de at mødes – og så arresterer de dem.” siger Mohamed Bakir.

Bagslag for TV-værtinde

Normalt er angreb på bøssemiljøer godt stof for de sensationslystne medier, men for Mona Iraqi, som kaldte sine egne afsløringer af badehuset for ”en moralsk triumf”, ser det nu ud som om, at sagen kan komme til at ramme hende selv – i hvert fald lover familie og venner til de frifundne, at de vil sagsøge hende for at have svinet deres gode rygte til:

”Vi går til den offentlige anklager, og vi vil trampe på hende med vores sko. Hun har ødelagt tilværelsen for 26 familier,” råber én af de pårørende.

Og Mohamed Bakir og flere af hans kollegaer overvejer at lægge sag an imod sædelighedspolitiets efterforskningsleder, Ahmed Hashad, for at have afgivet falsk vidneforklaring og for at have lækket oplysninger ulovligt til Mona Iraqi.

For familierne til de nu frikendte mænd er dommen et bevis på, at deres søn, far, bror ikke er homoseksuel. Nogle af dem danser rundt i forhallen foran retssalen, mens de taktfast råber: ”Vores sønner er mænd! Vores sønner er mænd!”.

Mange af de 26 har holdt sandheden om badehussagen skjult for deres familier, fortæller en 24-årig universitetsstuderende, som er ven med tre af dem.

”Mine venner har sagt, at de bare var ude for at fejre en ven, der skulle giftes. Andre har sågar sagt, at de blev arresteret for at være i besiddelse af narko – eller noget andet i dén stil. Det er bedre end at være arresteret i en ”bøssesag”, siger han.

Han vil ikke have sit navn frem, for kun én person uden for miljøet ved, at han er bøsse. Hvis hans familie vidste det, ville han blive smidt ud hjemmefra.

”Sådan er det i de fleste familier. Så eksisterer deres søn bare ikke længere. Eller også truer de med, at hvis han ikke stopper med at være bøsse, slår de ham ihjel. Det er en smal sag for dem. Som homoseksuel i Egypten er man jaget vildt. Vi bliver behandlet som dyr. Vi har ingen rettigheder.”

En halv times tid efter frifindelsen bliver de 26 mænd ført ud af retsbygningen – stadig lænket til hinanden i en lang række, men med lettelse og glæde malet i ansigterne. De bliver gennet op i en ventende fangetransportvogn for at blive kørt tilbage til arresten og løsladelsesprocedurerne. Forude venter friheden. Indtil videre, i hvert fald.
Om aftenen beslutter anklagemyndigheden at anke frifindelsen. Hvis domstolene accepterer appellen, starter hele sagen for



Recommend to friends
  • gplus
  • pinterest

About the Author

Eva Plesner

Eva Plesner

Eva Plesner har over 20 års erfaring som journalist. Siden 2006 har hun været bosat i Kairo og rapporterer fra Mellemøsten og Nord- og Østafrika som freelancer. Hun har rejst i over 30 lande og dækket krige, konflikter og naturkatastrofer i bl.a. Egypten, Libyen, Irak, Libanon, Gaza, Indonesien, Afghanistan, Somalia og Congo. I sine reportager lægger hun vægt på at fortælle den store, politiske og/eller religiøse historie gennem det enkelte menneskes skæbne og give læseren mulighed for at identificere sig.

Leave a comment